Instruktion i kajakroning

I Hellerup Kajakklub kommer nye medlemmer på et begynderhold. Her undervises det nye medlem af uddannede instruktører i alle de færdigheder, man skal beherske for sikkert at kunne ro en kajak på åbent vand. På begynderholdene gøres der samtidig meget for at integrere de nye medlemmer i klubben gennem deltagelse i sportslige og sociale arrangementer som f.eks. en begynderfest, klubbens traditionelle fester (standerhejsning og standerstrygning i starten og slutningen af sæsonen), ture til søer og åer, samt Københavns havn, deltagelse i klubmesterskaberne for begyndere eller klubbens Sankt Hans aften.

billede
Lone underviser i pagajføring.
billede
Valdemar viser hvordan man går ned i en kajak.
billede
Nybegynderens første forsøg.
billeder
Entringsøvelser i Kildeskovshallen.

Klubben tilbyder 3 begynderhold:

Onsdagsholdet

Dan Eriksen og hans team af instruktører og hjælpere står for undervisningen på onsdagsholdet. På holdet benyttes wingpagaj og der undervises efter den nyeste roteknik. Der undervises fra maj til august i tidsrummet kl 18:00 - 20:00. Holdet kører et lidt højre tempo end fredagsholdet og ror lidt længere hver gang.

Fredagsholdet

På fredagsholdet undervises i roning med wingpagaj. Fredagsholdet lægger vægt på, at det tager tid at lære at ro kajak, så hele rosæsonen udnyttes optimalt fra maj til september. Derudover er der tradition for at man spiser sammen efter undervisningen. Maden laver man selvfølgelig på skift. Der undervises i tidsrummet kl 18:00 - 20:00 med efterfølgende spisning.

1830-holdet

Som et nyt initiativ er der nu også et hold for ungdommelige sjæle primært i alderen 18 til 30 år i Hellerup Kajakklub. Her lægges vægt på glæden ved at lære at ro kajak, kammeratskab, sikkerhed og korrekt roteknik. Signe, Kirsten og Anna er instruktører sammen med en gruppe hjælpere, og der vil være introduktion til både kaproning og turroning. Instruktionen foregår mandage kl. 19, fra maj til september og vi fortsætter med at ro sammen, efter at I er blevet frigivet i løbet af sommeren. Vi slutter hver gang træningen af med en kop the/kaffe og lidt hyggesnak.

Når man er klar, kan man ro, som man har lyst til...

For at må ro alene (blive frigivet), kræves det af roeren at han/hun her gennemført begynderundervisningen tilfredsstillende og kan bestå 3 prøver:

Der ud over kræves:

For at deltage på begynderholdene kræver det at man møder op stort set hver gang. Derfor anbefales, at man grundigt overvejer, hvilket hold man bedst kan afsætte aftenerne til. Der er selvfølgelig også perioder, hvor man holder ferie, men holdene kører hele sæsonen. Da instruktørerne arbejder frivilligt og bruger deres fritid på at undervise, forventes der en seriøs tilgang fra begyndernes side.

Kajaksport er en vandsport, så er man ikke glad for vand bør man hold sig væk. Ligeledes er vandet ikke varmt, når vi starter instruktionen i maj. Det betyder at man godt kan blive kold hvis man vælter i - som de fleste vil prøve før eller siden. Når man melder sig ind i klubben skriver man under på at man kan svømme, er sund og rask og IKKE lider af sygdomme der gør at man kan komme til at miste bevidstheden.

Klubben
Udvalg
Kalender
Nyt medlem? (O18)
Ungdomsafdelingen (U18)
Handicapløbet
Træning
Ro-statistik
Løb og stævner
Klubture
Vinteraktiviteter
'Pagajen'
Billeder
Nyttige Links
Sponsorer