Københavns Havnereglement

Hvor må jeg ro?

På kortet er mærkeret de eneste steder i Københavns Havn, hvor man ikke må ro:

billede

Regler for fritidsfartøjer

Fritidsfartøjer

§ 14

Ved sejlads med fritidsfartøjer inden for Københavns havns søområde, skal den sejlende optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed således, at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at den erhvervsmæssige sejlads og andre aktiviteter i havnen ikke unødigt forstyrres eller hindres. Der skal ligeledes vises hensyn over for personer, der bor eller opholder sig langs Københavns havns løb og kanaler.

1. Inden for Københavns havns søområde må fritidsfartøjers fart ikke overstige følgende grænser:

  1. I hovedløb: 6 knob
  2. I kanaler og sideløb: 4 knob

2. Sejlads i havnen med fritidsfartøjer skal foregå med forsigtighed og må ikke være til gene for den øvrige trafik.

3. Sejlads med fritidsfartøjer til og fra havnen skal foregå gennem Lynetteløbet.

4. Sejlads med fritidsfartøjer i Yderhavnen, nord for Toldboden, skal foregå i havnens østlige side, øst for de gule specialafmærkninger.

5. Til og fra Gammel Lystbådehavn, Langelinie, skal sejlads foregå på tværs af det uddybede løb, uden gene for den øvrige sejlads.

6. Regler for fritidsfartøjers ind- og udsejling af Sdr. Frihavn er anført i dette reglements §15.

7. Ved sejlads mellem nordenden af Nordre Toldbod og Slusen skal fritidsfartøjer fremdrives enten ved motor eller ved bugsering.

8. Sejlads med vandscootere, jetski, vandski, windsurfing samt andre vandsportsaktiviteter, må kun finde sted på Københavns havns søområde efter forudgående, skriftlig aftale.

9. Fritidsfartøjer, der befinder sig på Københavns havns søområde, skal være forsynet med navn og hjemmehavn, eller andet identifikationsmærke, af passende størrelse, dog minimum 50 mm. i højden og placeret på et synligt sted, således at fartøjet kan identificeres fra land.

10. Sejlads med lejebåde (robåde o.l.) må kun foregå i kanalerne og i havneområdet syd for Christiansholm.

11. Ro- og sejlbåde skal, når de jf. de internationale søvejsregler ikke fører de påbudte sidelys, føre et hvidt lys agter, synligt hele horisonten rundt.

Besejling af marina i Sdr. Frihavn

Fritidsfartøjer

§15

1. I Yderhavnen må fritidsfartøjer kun krydse på tværs af det uddybede løb og kun ud for den nordligste af de gule specialafmærkninger i havnens østlige side.

2. Fritidsfartøjer der vil anløbe Sdr. Frihavn skal afvente erhvervstrafikkens passage ved den nordligste af de gule specialafmærkninger i det uddybede løbs østlige side. Fritidsfartøjer må ikke krydse det uddybede løb eller besejle Sdr. Frihavn under ankomst/afgang af erhvervstrafik.

3. Al sejlads til og fra Sdr. Frihavn skal ske under udvisning af særlig agtpågivenhed overfor erhvervstrafikken uanset nedenstående, og opmærksomheden skal henledes på de nedenfor beskrevne besejlingssignaler, der er placeret henholdsvis ved Redmolen og i Sdr. Frihavn.

4. Krydsning af det uddybede løb er forbudt når der bliver vist 3 røde blinkende lys lodret over hinanden, fra besejlingssignalet på Redmolen, position N 55º42,38 ; Ø 012º36,13. Det gælder for alle fartøjer, der ligger i venteposition ved den nordligste af de gule specialafmærkninger i det uddybede løbs østlige side på pos.: N 55º42,23; Ø 012º36,48.

5. Udsejling fra Sdr. Frihavn er forbudt når der bliver vist 3 røde blinkende lys lodret over hinanden, fra besejlingssignalet på bølgebryder ved Amerikakaj, position N 55º42,03; Ø 012º35,85. Det gælder for alle fartøjer der ligger i Sdr. Frihavn.

6. Robåde , kanoer og kajakker skal ved ind- og udsejling af Sdr. Frihavn benytte Pramrenden i Østbassinets sydlige ende.

Havnereglementet

Hele Havnereglementet kan hentes her.

Klubben
Udvalg
Kap- og Eliteroning
Nyt medlem?
Ungdomsafdelingen (U18)
Handicapløbet
Træning
Ro-statistik
Løb og stævner
Klubture
Vinteraktiviteter
'Pagajen'
Billeder
Nyttige Links
Sponsorer