
Vi sender løbende information ud om træning, stævner og arrangementer via e-mail eller via brev, hvis man ikke har en e-mail. Så oplys den e-mail adresse, der tjekkes ofte på optagelsesbegæringen og husk at meddele, hvis den ændres. Ungdomsroerne har deres egen opslagstavle i klubben, ved siden af opslagstavlen med stævne- og løbstilmeldinger.
Se kalenderen her på hjemmesiden, hvor alle arrangementer og øvrige aktiviteter for ungdomsroere bliver indsat.
I løbet af rosæsonen afholdes et forældremøde, hvor ungdomsroerne kan vise deres klub og sport frem, og hvor forældre/værge inviteres med ud at ro. Alle er meget velkomne til at henvende sig til ungdomslederen og instruktørerne om spørgsmål eller en undren vedrørende kajaksport, ungdomsafdelingen og Hellerup Kajakklub.
For at afvikle stævner og ture med bl.a. transport, er der brug for, at forældre/værge giver en hånd med. Såfremt man har tagbøjler til bilen, kan kajakholdere lånes i klubben, eller de kan anskaffes i en af de nærliggende kajakbutikker.
Ungdomsafdelingen tager med til stævner hvert år, men forældrene må selv sørge for transport. Det ses gerne at forældre melder sig til at være holdledere (der gives naturligvis instruktion før). Derudover har vi også brug for hjælp i køkkenet ved stævner og arrangementer såsom grill-aften og Danske Bank Cup i Hellerup. Man melder sig hos ungdomslederen.