Leight og Anine.
Der er træning året rundt, også i ferierne, hvis ikke andet bliver oplyst. Der er roning to gange om ugen fra maj til oktober: Mandage og torsdage kl. 17.00 til kl. 19.00. I skolernes sommerferie er der i perioder kun træning én gang om ugen, dette vil blive meddelt. Vi træner på Øresund, og en gang imellem tager vi til søerne i omegnen.
Om vinteren træner vi en gang om ugen på land ude og inde, både løb, boldspil og anden træning - mandage fra kl. 17.00 til kl. 19.00. Kajakroning er gentagne bevægelsesmønstre, og i voksealderen er det godt at træne alsidigt. Vintertræningen er tilrettelagt efter dette.
Man er omklædt ved de ovenfor angivne mødetisdpunkter
Ungdomsroere under 15 år må kun vægttræne med en instruktør.
Det er vigtigt, at man har det rigtige tøj, når man færdes på vandet. I begyndelsen kan du dog sagtens klare dig med en T-shirt, shorts og en regnjakke.
I den varme sommerperiode er svedtransporterende tøj en fordel, men ikke nødvendigt. Tidlig forår og efterår, hvor vandet og vinden er kold, er en regnjakke eller roanorak god over det svedtransporterende tøj. Et par badesandaler eller rosko er rare at have, når bådene skal bæres ned til og fra bådebroen.