Handicapløbet

Om stævnet

Løbet bliver startet hver tirsdag kl 18:30 fra første tirsdag i maj til midt i september (20 løb). Det er Danmarks største kajak løb med 50 til 70 deltagere pr gang fra mange klubber. Handicap hedder det fordi, den hurtigste roer får et handicap i sin starttid i forholdet til den langsomste. Med andre ord bliver alle starttider reguleret efter en avanceret formel, sådan at alle teoretisk burde komme i mål på samme tid. På denne måde starter man senere, hver gang man har forbedret sig, og det bliver derfor sværere at indhente sine konkurrenter - man presses til at kæmpe hårdere for hver gang.

Alle kajakroere, både motions- og kaproere, kan deltage. Der konkurreres om to ting: Den hurtigste rotid og mindste tids-tab. Det mindste tids-tabet opnåes af den roer som forbedre sig mest igennem sæsonen og gør, at der i Handicap er noget for ALLE at kæmpe for! Efter det sidste Handicapløb, afholdes der traditionen tro afslutning i Hellerup Kajakklubs lokaler med spisning og uddeling af præmier til roerne med mindst tidstab, månedsvindere og roerne med årets hurtigste tider.

Pris for deltagelse: K1: 150kr 
K2: 250kr
(klubben betaler for HK'ere)
Pris for bådsnummer: 100kr

 

Regning for løbsdeltagelse bliver sendt til de pågældende klubbers "Handicap-repræsentanter" i starten af september. Hvis man mangler et båd nr kan det købes i Hellerup kajakklub ved at kontakte handicap@hellerup-kajakklub.dk Båd nr kan betales med mobilpay nr. 29195  (som hedder HK Handikap)

Regler for Handicap

1. kajak typer

  • Der er frit valg mellem alle kajaktype. Både enere og toere, kap, tur, hav og surfski kan deltage. Det er tilladt at skifte mellem typerne fra gang til gang.
  • Man kan også deltage i både K1 og K2 i løbet af sæsonen, men så med forskellige bådnumre
  • billedeDen eneste regl er at point og bådnummer følger roer/mandskab - nyt mandskab betyder nulstilling af point og evt. nyt bådnummer.

2. Bådnumre

Alle deltagende både skal have et tydeligt og let læseligt bådnummer placeret lodret på bagdækket under hvert løb. Helst ikke for tæt på roerens ryg, da roeren da let kan spærre for tidtagernes mulighed for at se nummeret i de hektiske sekunder, hvor feltets mange roere krydser målstregen.

I 2009-sæsonnen indførtes en simple regel: Ingen nummer - ingen tid! Vi er klar over at reglen kan virke hård, men den skyldes, at manglende numre tidligere ofte har givet anledning til usikkerhed om tider og placeringer – ikke kun for bådene uden numre, men også for både før og efter disse. Derfor – INGEN NUMMER – INGEN TID OG POINT. Deltagere som møder til start uden nummer, vil vi bede tage en træningstur i stedet for at deltage i løbet.

Bådnummeret erhverves mod betaling af 100 kr. Bådnummet kan gælde for flere sæsoner under forudsætning af, at roeren/roerne tilmelder sig og deltager hvert år.

3. Starttider

Tidligere deltagere får starttid i deres første løb i forhold til deres bedste tid året før + 2 minutter, dog vil deltagere som deltaget mindre end 3 gange starte på deres bedstetid. 

Starttiden i efterfølgende løb udregnes på baggrund af gennemsnittet af de 3 sidste løb, samt den hidtil bedste tid. Derud over kan man maks "forværer" sin ro-tid med 2 minuter i forhold til den forventet rotid.

Nye deltagere og nye konstellationer starter i deres første løb på mellemtiden (se startliste), og udfra rotiden vil starttiden for deres næste løb blive beregnet. Fra 2018 vil de efterfølgende 3 løb for nye deltager blive seedet lidt hårdere, da erfaringen viser at denne gruppe forbedrer sig så meget i de første løb at det påvirker tiden som resten af feltet kæmper om. 

Siden 2015 er den beregnet starttid blevet afrundet til nærmeste ½ minut, således at der bliver starter hver ½ minut. dvs 00:30, 01:00, 01:30, osv.  Det gøre det nemmere for både tidtagere og deltagere at få startet løbet, samt givet deltagerne mulighed for at starte i grupper.

Det er vigtigt for løbet at deltagerne starter på de rigtige starttider. Det sker dog at en deltager komme til at starte for tidligt også vil måltiden blive rettet med "tyvstart tiden" så rotiden passer med den rigtige startid. Hvis en deltager starter for sent vil starttiden blive rettet så rotiden passer med måltiden. 

4. Banen og mållinjen

Handicap banen er udlagt mellem Hellerup havn og kajakklubben Palo. Man starter og slutter ud for Hellerup havn. Der roes 2 gange til Palo og vendes om de udlagte bøjer. Se billede til højre. Løbets distance er ca 5.5 km og mållinjen er mellem molen, hvor tidtagerene står, og bøjen.
Hvis uheldet er ude, og et korrekt placeret nummer vælter eller falder af under løbet, vil tidtagerne efter bedste evne forsøge at tildele en tid. Og endelig – hjælp hinanden og tidtagerne – hvis I ser et nummer på en anden båd, som er væltet, så fortæl det til roeren, så vedkommende kan give sig til kende overfor tidtagerne, ved mållinjen.

5. Overhaling og roning i felter (fra DKF's Love og bestemmelser)

Når en båd overhaler en anden båd i et løb, er det den overhalende båds pligt på alle måder at holde sig fri af den båd, der overhales. Når roning foregår i et felt/en gruppe af både, har alle deltagerne i gruppen pligt til at holde sig fri af de andre roere i feltet på ethvert tidspunkt.Denne regel gælder ved alle manøvre inden for feltet som roning på banen, i vendinger samt i overbæring.

6. Point tildeling

Der gives point som i "Tour De France":

  • Deltagerne tildeles et tidstab efter første roer i mål
  • 5 minutter er maks tidstabt man kan tabe til vinderen, for at sikre at man ikke kommer for langt bagud 
  • Første roer i mål kan maks vinde med 1 minut til nr 2 ,for at sikre at der er tid at kæmpe om for resten af feltet
  • Efter hvert løb vil førertiden, blive sat lig 0 og alle andre deltagere vil få fra trukket den samme tid som det krævede for at nul stille førertiden.

I de løb man ikke deltager i :

  • De første 3 gange man ikke deltager vil man blive tildelt et tidstab svarende til at man kom ind midt i feltet (P50 placering)
  • I de efterfølgende løb vil man tildeles samme tidstab som sidste deltager i mål (dog maks 5 minutter)

Nye deltagere og konstellationer kan først opnå placering i deres 2. løb, da 1. løb er et seednings løb. I første løb skal de starte på "mellemtiden".

7. Vinder

Samlet vinder er den roer som opnår den laveste tid. Der er præmier til de 10 bedst placerede samt månedspræmier (flest point i maj, juni, juli, august og september), bedste tid for dame, herre og toere (herre, dame, mix).
BEMÆRK: For at kunne være med i konkurrencen om bedste tid skal båden (med fuldt mandskab) have stillet op mindst tre gange i løbet af sæsonen.

8. Tilmelding

Tilmeldning til handicap-løbet ske online på hjemmesiden. Man skal tilmelde sig på klikke på "Handicap løbet" og derefter "Starttid og deltagerliste"

I det åbne google dokument skal man skrive: 

  • 1 ud for sit navn og båd nr., hvis man ønsker at deltage i år (Har man deltaget året før står man på deltagerlisten,)
  • Er man ikke på listen skal man sig selv nederst og udfylde de samme kolonner (Båd nr. vil blive tildelt senere)

Tilmeldindsfristen er 1 maj, hvis man vil være sikker på kunne stille op til første løb. Men man kan også efter tilmelde sig i løbet af året ved at skrive sig på deltagerlisten

START LISTEN  bliver blive opdateret fra gang til gang. Man skal huske at tjekke sin starttid og skrive sig på hver gang.

Man tilmelder sig på klikke på "Handicap" og derefter "Startliste og deltagerliste"

I det åbne google dokument skal man skrive:

  • 1 ud for sit navn og båd nr., hvis man ønsker at deltage i kommende løb

Tilmeldnings fristen er ER kl 18:20 på selve dagen, derefter vil listen blive udprintet.

9. Fejl

Forsøges undgået, men kan ikke udelukkes. Når det sker, vil der, hvis muligt, blive foretaget en forholdsmæssig regulering af tider og placering.

  • Skrive venligst til handicap@hellerup-kajakklub.dk hurtigs muligt, hvis du ikke er blevet registret korrekt. (Din information kan også hjælpe andre deltagere)

Det kan dog ske, at det ikke muligt at rette fejlen også må roeren beklageligvis acceptere tidtagernes afgørelse og beregninger.

10. Ændringer tilføjet handicap systemet igennem årene

2015

Ændret point systemmet til "Tour de France" system
I det gamle point system skulle man bare holde sig foran den næste roer, som ikke opforderet at man roede hurtigt hvis man var langt foran
I "Tour de France" systemmet taber man tid, når man ikke roer hurtigt

Starttid blevet afrundet til nærmeste ½ minut, således at der bliver starter hver ½ minut. dvs 00:30, 01:00, 01:30, osv. 
Det gøre det nemmere for både tidtagere og deltagere at få startet løbet, samt givet deltagerne mulighed for at starte i grupper.

2018

Nye roer vil de efterfølgende 3 løb for nye deltager blive seedet lidt hårdere
, da erfaringen viser at denne gruppe forbedrer sig så meget i de første løb at det påvirker tiden som resten af feltet kæmper om. 

2019 Tidstab for ikke deltager blev ændret til 4 min 
for at gører konkurencen lidt tættere i toppen
2020

Tidstab for ikke deltager blev ændret tilbage til 5 min
Mange roer følte det var "unfair" at man kunne tabe tid til en som ikke deltog

Første roer i mål kan maks vinde med 1 minut til nr 2
 ,for at sikre at der er tid at kæmpe om for resten af feltet

2021 Indførte maks rotid på 50 min
 for at sikre efterfølgende starttids beregninger
2022

Ændret ikke deltagelse tidstab til at være det samme som sidste person i mål. 
I nogle løb er sidste tid noget lavere end 5 min og for at sørge for  dem som ikke deltagere ikke kommer for langt bagud, blev det ændret til sidste person i mål

De første 3 gange man ikke deltager vil man kun tabe ½ af tiden som sidste deltager i mål
for at gører det muligt at misse nogle løb uden at man taber alt for meget tid

2024

De første 3 gange man ikke deltager vil man blive tildelt et tidstab svarende til at man kom ind midt i feltet (P50 placering).
Giver en mere præcis placering istedet for "½ af tiden som sidste deltager i mål"

Kontakt information

Den årlige løbstilmelding: Christian Høier, handicap@hellerup-kajakklub.dk.

Naboklubbernes ”Handicap-repræsentanter”

DSR: Michael Harboe Møller
NOVA: Anders Frejberg
PALO: Uffe Madsen
SR: Erik Andresen
KVIK: Alan Lloyd
SKJOLD: Morten Brander Eriksen
HR Henrik V. Larsen
KKKK: Henning Hansen
Gladsaxe: Lene Thygesen

(I tilfælde af nye "handicaprepræsentanter" skriv venligt til: handicap@hellerup-kajakklub.dk)