pagaj juni 1999

Så kom der endelig gang i byggeriet. Herre- og dameomklædningen er lukket, så vi må alle deles om fællesomklædningen det næste stykke tid. Så kan vi gå og glæde os til helt nye omklædningsrum og en superflot ny stue. Der bliver brug for mange hjælpende hænder, så hold øje med opslag i klubben om arbejdsdage/weekends.

Standerhejsningen gik fint med båddåb og overrækkelse af sponsorpenge til byggeriet. Tak til bidragsyderne fra UniBank-fonden, BG Bank, Gentofte Idræts Fond og Tuborg Fonden. Mange var mødt op til øl og Johnnys grillpølser.

Begynderne er kommet godt i gang. Vejret har artet sig nogenlunde, så de har kunnet ro hver stort set hver gang.

Der har været en del ture at 1 til flere dages varighed. Læs om hvordan Annette W og Birgitte D gennemførte hele Ganløseturen. Nogle kombinerede et løb i Sverige med en weekendtur. Læs om et hyggeligt vandrerhjem, om hvordan man fik lokket en flok svenskere til at deltage i Kronborgløbet og andre danske løb, om hvordan man kan opleve sæler på 3 m afstand og meget andet i indlæggene fra Rönne Ä. Jacob J har været på sin første træningslejr, læs om hvordan det gik.

Dan E og Jørgen A har været på instruktørkursus og repræsentantskabsmøde i DKF, læs om deres erfaringer.

Rigtig god ro- og læselyst

 

Formanden har ordet
Af Carsten Illum
Byggeriet kører nu på skinner. B I sidste nummer af Pagajen var mine forventninger til licitationen på det kommende byggeri for optimistiske. Licitationen gav bud på mellem kr. 1.600.000 og 2.600.000 excl. moms og altså væsentlig mere end, hvad vi havde til rådighed.

 

Store offentlige projekter sprænger stort set altid budgettet. Det kostede næsten dobbelt så meget som budgetteret, at forbinde Fyn og Sjælland med Storebæltsforbindelsen, Øresundsbroen sprænger budgettet og Metroen i København har foreløbig overskredet budgettet med 100 pct.

 

Budgetoverskridelser skyldes oftest ændringer i projektet undervejs. Nu var det jo ligefrem ikke nogen Storebæltsbro vi skulle have bygget; men væsentlige forbedringer, efterspørgsel på håndværkere samt oprindelige budgetpriser fra sept. 97 er medvirkende til den store difference. Efter en hurtig ekstra ordinær generalforsamling er det nu ganske vist, at byggeriet er i gang og vil formentlig være det frem til uge 34.

 

Undervejs vil der være brug for alle medlemmers arbejdskraft. Hold øje med opslagstavlen i klubben.

 

Siden sidste udgivelse af Pagajen har vi yderligere modtaget 2 donationer. Unidanmark-fonden har endnu engang skænket os en letvægt kaproningskajak. Denne gang en båd fra Plastex. Tusind tak til fonden. Båden blev i øvrigt døbt Mette Haslund, Unibank, ved standerhejsningen. Jacob Juell er udset til at være den første bruger af båden. I forbindelse med byggeprojektet har endnu en donor vist sig under fanerne, denne gang Tømmerhandler Johannes Fogs Fond, der har doneret os kr. 20.000,00 til byggeriet. Tusind tak til fonden.

 

Til slut er der blot, at ønske alle nye medlemmer velkommen i HK og en god sommer til alle.

 

Standerhejsning med pølser og øl
af Lone Schultz-Pedersen
Standerhejsningen 1999 blev anderledes end de andre år. Der var ingen fest, da festlokalet var under ombygning, og der var ingen vind til Standerhejsningsløbet. Festen blev erstattet af et festligt arrangement i forbindelse med selve Standerhejsningen, hvor der blev serveret øl og Johnnys grillstegte pølser. Sædvanen tro dukkede er par novanesere op for lige at hilse på. Der blev også et par pølser til dem. Ganske mange HKere havde valgt at møde op til pølseparty, så arrangementet må siges at have været en succes.

 

 

Efter dåbshandlingen gik vi over til overrækkelse at flidspræmier og langtursnåle. !998s højdescorer blev Lone Schultz med 2.955 km med Per Fraulund på andenpladsen med 2.712 km. I alt blev der roet 75.619 km med et gennemsnit på 317 km, det højeste der nogensinde er roet i HK. Følgende udover Lone og Per fik flidspræmie af første grad (1.200 km for damer og 1.600 km for herrer): Jørgen W Andersen (2.533),Dan Eriksen (2.040), Annette Weber (2.036), Casper Licht (1911), Vita Østengaard (1.820), Marlene L Nielsen (1.777), Alex Hoe (1.600), Ulla Lütt (1.473), Mette Lund (1.447) og Eva Brøndum (1.216). Godt arbejde!

 

En helt anden type nåle er langtursnålene, læs mere om dem andet sted her i Pagajen. Her fik Vita Østengaard sølv med krans, Casper Licht og Annette Weber hver guld, og Peter Jakobsen, Poul Kristensen, Dan Eriksen, Svend Hanghøj ogLone Schultz fik hver en sølvnål. Tillykke til alle.

 

Løbehandicappets vinder blev Carsten Illum med 9.497 p. Bedte tid for damer havde Charlotte A med 21.19 og for herrer Jacob Bech med ????

 

Tidligere på dagen var der traditionen tro afviklet Standerhejsningløb. For første gang i mange år blælste det ikke fra øst, faktisk var der helt fladt på Øresund. Det fik deltagerfeltet til af være større ende det plejer. I kraft af at hverken Casper L eller Henrik V stillede op så Thomas BP sin chance for at vinde. Den chance skal man ikke give Thomas for han tager den og sejrede foran Jacob J og Christian H. Hos damerne var feltet lidt tættere. Lone lå og fulgtes med Lars L hele vejen, mens de andre prøvede at følge med. Det lykkedes aldrig de andre damer at komme helt op til Lars og Lone, så hun kunne placere mållinjen som første dame. På de næste pladser kom Charlotte A og Ulla L. Det var glædeligt at se at en af begynderne fra sidste år, Susanne P, turde tage kampen op mod de mere erfarne rorotter. Øvrige resultater og tider kan ses i Resultatlisten.

 

 

Begynderne kom i gang
af Lone Schultz-Pedersen

Så myldrer det atter med årets begyndere i HK. Hele 40 stykker af slagsen bevæger sig mere og mere hjemmevant rundt i lokalerne. Fredagsholdet begyndte allerede 30 april. Her blev de begunstiget med kuling fra vest og 10 grader varmt vand. Den hårde vind gjorde at de kun roede rundt i havnen. Det betød til gengæld at ingen væltede, men at instruktørerne og de ventende på land var godt gennemfrosne. Valdemar og Jørgen tilbød dem at de kunne komme ud at ro om lørdagen og søndagen i stedet for og næsten alle tog mod tilbudet. 3-ugersholdet er næsten ved at være færdig med undervisningen og knokler på med at få taget prøverne. I år er det første gang makkerhjælp er en del af prøverne for at blive frigivet. Velkommen til de nye medlemmer.

HK-fluens søfartsregler
af Valdemar Vedel

Et skib der viser signalflaget N (en blå/hvid dug med lige store tern) ønsker at passere broer med broklapper som vi kender det fra Københavns Havn. Flaget vises i rigningen. Vent med at passere broen til skibet der fører flaget har passeret den, så du undgår at komme i klemme.

Skib i nød

Samme flag kan du møde hvor som helst, men hvis der over eller under flaget i rigningen hænger en sort kugle eller f.eks. en skjorte eller andet stof betyder det: SOS, jeg ønsker øjeblikkelig hjælp. Tilkald hjælp f.eks. på tlfnr. 112 og opgiv tydeligt dit navn, hvor du befinder dig og oplys dine observationer. Bliv på området til hjælpen er nået frem. Kan du yde hjælp så gør det. Hvis der ikke er nogen hjemme i det hus du søger telefon og der ikke er andre telefoner i nærheden, må du bryde ind i huset. Husk at oplyse om dit "indbrud ved alarmeringen!

Signalflaget N kan også anbringes i rigningen over signalflaget C som er en blå/hvid/rød/hvid/blå dug

med vandrette striber. Dette er også et nødsignal.

 

Instruktørkursus
af Dan Eriksen

 

Instruktørkurser afholdes tre til fire gange om året af forbundet (DKF - Dansk Kano og Kajakforbund) med henblik på at styrke de enkelte klubbers begynderinstruktion. Nærværende kursus afholdtes lørdag og søndag den 10-11 april 1999 i Danske Studenters Roklub - DSR.

 

Jørgen W. Andersen (28 danmarksmesterskaber, to OLdeltagelser mmm.), Lars Hammer (2.års roer) og undertegnede, der ved årsskiftet tog hul på sin 5. sæson, udgjorde HK's deltagere. Holdet som sådan bestod derudover hovedsagelig af elever fra DSR og nogle få fra Kajakklubben Lautrup.

 

Om DSR er at sige, at kajak hos dem er et stedbarn. Efter et par sæsoner som baglænsroer, kan man komme på venteliste og eventuelt komme til at ro kajak. Private kajakker og pagajer er ukendt. Der er ingen ungdomsafdeling og ingen konkurrenceroere.

 

Kajakklubben Lautrup har haft 10 års jubilæum og i den anledning fået en sides omtale i forbundsbladet Kano og Kajak. Klubben er om muligt mere speciel end DSR. Den har hjemme i Ballerup, fjernt fra rovand, har ingen voksenafdeling, men bygger til gengæld sine kajakker (glasfiber) selv - ja du læste rigtigt.

 

Der er ingen nem opskrift på hvordan et instruktørkursus for en sådan personkreds håndteres. Per Spejder Larsen (Hvidovre Kajakklub) måtte da også improvisere -- og det gjorde han godt.

 

Hvad lærte vi ?.

 

Oplæring i decideret begynderpædagogik var naturligvis ikke mulig. Dertil var de deltagende klubbers begynderelever for forskellige. Til gengæld fik vi meget med hjem om fejlretning. Det handlede mest om elever (og os selv som roere), der er ude over de allerførste problemer med kajakken. Endvidere fik vi mulighed for at øve entring i DHL's svømmehal. Dér introduceredes makkerhjælp på den smarte måde. Hvordan beskrives i det følgende.

 

Makkerhjælp, metode

 

• Den kæntrede vender på sædvanlig måde sin kajak.
• Hjælperen placerer sin kajak i modsat retning af den tomme kajak.
• Den der skal hjælpes placerer sig mellem de to kajakker med front mod hjælperen.
• Hjælperen griber fat i forkanten af cockpittet på den anden kajak.
• Den kæntrede lægger en arm over begge kajakker og tager evt. fat i cockpittenes henv. for- og bagkant.
• Hjælperen har nu øjenkontakt til den nødstedte og kan evt. snakke med vedkommende.
• Den kæntrede svinger nu det nærmeste ben op i sin kajak, svajer i ryggen og lader det andet følge efter, samtidig med at vedkommende trækker sig frem, hvorpå han sidder i sin kajak uden at have brugt kræfter og uden at cockpittet er smadret.

 

Kurset fandt sted i DSR's lokaler. Det var derfor også DSR, der stod for forplejningen. Det der kan DSR bare. Til orientering bringes den fulde menu fra lørdag aften:

 

• Aperitif
• Skaldyr med avocado-lime sauce
• Kalvesteg med forårskompot og små bagte kartofler - sherry sauce
• Gâteau de Savoie
• Kaffe og cognac
• Vin efter eget valg

 

 Romæssigt var det en svag weekend. Med det hele kunne vi ikke få det til mere end 10 km. Til gengæld har de tre HKdeltagere noget med hjem, som vi håber vores nuværende og kommende begyndere, samt HK's medlemmer i al almindelighed, vil få glæde af.

 

Træningslejr med Lyngby Kanoklub til Polen
af Jacob Helly Juell-Hansen.

 

Det startede med at jeg spurgte Sonja, hvorfor jeg ikke havde fået et tilbud om at komme på træningslejr, hvorefter Sonja begyndte at forhøre sig hos de forskellige klubber, som normalt afholder træningslejre.

 

Et par dage senere, ringede Sonja til mig, og sagde at Lyngby Kanoklub arrangerede en træningslejr i Polen, og at de godt kunne have mig med, så hun gav mig telefonnummeret på formanden (Thomas Gerlufsen) for Lyngby Kanoklub. Da jeg efter at have ringet mange gange til Thomas, langt om længe kom i kontakt med ham, aftalte vi at jeg skulle komme ned i deres klub for at møde de andre, og for at få et program over træningslejren. Da jeg onsdag den 24 marts, skulle møde de Lyngbyroere jeg skulle på træningslejr med var jeg temmelig nervøs, da jeg ikke kendte dem, men det viste sig at jeg havde set de fleste af dem før, og i øvrigt viste det sig at Kanoklubben 361 også skulle med, dem kendte jeg et par stykker af.

 

Fredag den 26 marts mødtes jeg med de øvrige deltagere, for at pakke vores både og bagage på traileren.

 

Næste morgen var der afgang kl. 5.30 , ca. 2 timer senere ankom vi til Gedser, hvorfra vi sejlede til Rostock. Da vi efter 13-14 timers buskørsel ankom til Plastex fabrikken, blev vi fulgt til vores hotel som lå ca. 300 meter derfra. Da vi kom frem til hotellet blev vi indkvarteret på tomandsværelser. Grundet den lange tid vi havde været undervejs, var vi meget trætte. Da vi skulle tidligt op næste morgen for at træne, gik vi alle til køjs for at få lidt søvn, så vi kunne være friske til den kommende dags strabadser.

 

De kommende tre dage søndag 28/3(palmesøndag)-tirsdag den 30/3 skulle vi gennemgå følgende program:

 

kl. 7:00 løbe træning

 

kl. 8:00 morgenmad

 

kl. 9:30 træning på vand

 

kl. 14:00 spisning på madfabrik

 

kl. 16:30 træning på vand

 

kl. 19:30 aftensmad

 

Programmet var dog ikke mere fast end vi kunne ændre, så jeg må indrømme at det ikke var hver morgen vi løb. Da vi boede lige i udkanten af byen Warszawa, var der et kæmpe stort indkøbscenter hvor vi hver dag efter træning gik over for at shoppe, da alt var overvældende billigt.

 

På trods af, at jeg havde lært de andre at kende, havde jeg ikke regnet med at nogen af dem vidste at det var min fødselsdag den 29 marts, men da jeg kom ned til morgenbordet, fejrede de mig med flag og sang, nogle af de meget venlige voksne havde oven i købet købt gaver til mig.

 

Efter de tre første træningsdage, kom endelig dagen vi havde ventet på, den 2 fridag, hvor vi kun skulle træne om morgenen hvorefter vi kl. 12:00 drog mod centrum for at se byen, og for mit vedkommende for at shoppe, da jeg havde hørt fra en af de voksne der havde været i centrum dagen før, at der var nogle gode tøjbutikker. Jeg troede at dagen i byen ville være dejlig afslappende, men der tog jeg fejl. Dagen i byen var næsten hårdere end en normal træningsdag.

 

Efter dagen i byen havde vi de sidste tre hårde træningsdage foran os, og de gik alt for hurtigt. Før man vidste af det, var det allerede den sidste dag, hvor vi besøgte Plastex fabrikken og fik mulighed for at prøve deres både. Det var der jeg prøvede en båd tilsvarende til den jeg ror i i dag. Vi så også hvor og hvordan de lavede bådene. Samme aften pakkede vi alle bådene på traileren da vi skulle køre derfra næste morgen kl. 5:00.

 

Næste morgen stod jeg op ca. kl.4:15. Så var der nok tid til at pakke sin bagage på traileren. Da vi havde pakket traileren, kørte i hjemad. På trods af det var en træningslejr havde der også været plads til andet end træning. Jeg lærte bl.a. en del af ungdomsroerne fra 361 at kende, og jeg er i øvrigt også begyndt at træne sammen med dem.

 

19 til bowling
af Lone Schultz-Pedersen

 

Bowling er en rigtig hyggesport hvor alle kan være med. Det var der en masse HKere der også havde fundet ud af og de havde tilmeldt sig til bowlingaften med spisning. Oprindeligt var der bestilt tre baner og det så ud til at være passende dagen før sidste frist for tilmelding, men pludselig havde dobbelt så mange skrevet sig på. Heldigvis kunne vi få et par baner mere, så vi var 3-5 på hver bane.

 

 

Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi spiste noget lækker kinesisk mad inden bowlingen.

 

Vel ankommet til bowlingehallen fordelte vi hurtigt banerne mellem os. De unge under 15 dannede hurtigt et hold på en bane og vi ældre fordelte os så det passede med de overskydende baner. Hver har sin stil, Vita har en helt speciel gibbonabeagtig måde at fjernstyre kuglen på, når den triller i slowmotion ned ad banen. Det virkede en gang imellem. Vi andre nøjedes med at beundre hendes stil. Ove har sin favoritbane eller rettere baner, nemlig renderne i siden af banen. Den var sikker hver gang, næsten. Hvem der vandt blev aldrig opklaret, eller også ville vinderen ikke indrømme det.

 

 

 

 

Efter de hårde opgør på banerne var der tid til lidt skiløb på storskærm. Her viste Bjarne at han faktisk er ret god til det der med at løbe på ski. Marlene er også god til styrtløb, især styrt.

 

Oven på alle anstrengelserne skulle tørsten slukkes med en enkelt øl, vi skulle jo på arbejde næste dag. Her afslørede Bjarne og Carsten at de ville gøre noget ved det. De sagde ikke hvad, men de er da blevet set i en toer sammen siden. Alt i alt en arrangement som alle var enige om, at det kunne vi godt gøre en anden gang.

 

Vogalonga - en løbsanmeldelse fra jeres udsendte
af Nina J. Nielsen

 

"Vogalonga - hvad er det?", spørger de fleste af jer nok. Det gjorde vi også, da vi hørte om det sidste efterår til en hyggelig klubaften i vores nye klub KGS (Kanu-Gesellschaft Stuttgart). Svaret er, at Vogalonga er et 30 km langt marathon i Venedigs kanaler, hvor alle både, der drives frem med håndkraft, kan deltage. Der er ingen præmie for at komme først. Det gælder om at være med og gennemføre. Det lød jo fristende at ro rundt i Venedig, så vi tog med KGS til Vogalonga 1999, der løb af stablen den 9. maj.

 

Forberedelserne

 

Angela og Martin - to rutinerede Vogalonga-roere - tilbød, at vi kunne køre med dem, så vores forberedelser bestod i at finde en egnet båd. Der var to muligheder: et par pladser i KGS's "kæmpekano" eller en K2. Vi valgte en K2, efter at have hørt om tidligere års kano-ture. Alle, der har roet i Venedig, frarådede på det kraftigste at ro i kapbåd, så vi skulle finde en dejlig tur-toer. Nu er det forskellen mellem en dansk klub som HK og en tysk klub som KGS kommer frem. I HK går man ud i bådhallen og udvælger sig en Tirana eller en anden lækker lille sag. Hernede har man et problem! Her ror de nemlig enten kapbåd eller wildwasser. En wildwasserbåd kan groft sagt beskrives som en plastikbalje uden ror og med et cockpit, der er så lille, at man skal sidde med strakte ben! (Hvem kunne tænke sig at ro et marathon i en polokajak?) Nå, men vi spurgte os for, og det lykkedes os at opdrive en toer med ror. Den var bredere, kortere og tungere end en Duet. Et par prøveture på vores lokale rovand - floden Neckar - viste, at med et stabilt godt langdistance-tempo lå hastigheden på 8 km/h - og det er ikke fordi, vi er kommet helt ud af form!! De andre KGS'er synes imidlertid, at det er en rigtig hurtig båd, så sådan kan man opfatte ting så forskelligt.

 

Før vi skulle afsted, kom Angela med en lille huskeseddel til os - skrevet på dansk! Er det ikke bare service? Hun havde slået alle tingene op i en ordbog.

 

Køreturen

 

Endelig skulle vi afsted. Fredag morgen var alt pakket i og på bilen, og så gik det sydpå. Vi havde fortalt, at vi aldrig havde været i alperne og set "rigtige" bjerge. Derfor gik turen ad små veje gennem bjergene. Himlen var blå, der var stadig sne på toppen af bjergene, og der var grønne marker med skinnende gule mælkebøtter, så langt øjet rakte. Det hele var krydret med et par alpehuse og et par smeltevandsvandfald. Smukt!

 

10 timer efter afgang fra Stuttgart ankom vi til campingpladsen ved Venedig - og der var mange sultne myg, der ventede på os!!

 

Venedig

 

Lørdag morgen startede med båddåb, hvorefter Jens Jørgen og jeg tog til Venedig og legede turister. Vi skulle selvfølgelig se Markuspladsen og Rialto-broen, men der var for mange andre turister, så vi gik på opdagelse i de små stræder og gyder. Det var hyggeligt. Enhver, der har set Lady & Vagabonden-udklippet i Disneys juleshow, ved, hvad jeg mener: smalle gyder, hvor vasketøjet hænger til tørre; små broer og kanaler med gondoler; små pladser med italienere, der sidder foran deres stamcafé og snakker og gestikulerer. Vi satte os også på en lille plads og spiste en pizza. "Bybusserne" blev også brugt flitigt. I Venedig er busserne selvfølgelig både, der sejler rundt i kanalerne! Ligeledes er der politi-, ambulance- og brandbåde!!

 

Om aftenen var der fælles madlavning og kamp mod myggene på campingpladsen.

 

Løbet

 

Søndag morgen stod vi tidligt op. Det mindede nærmest om Gudenåen! Løbet starter ud for Markuspladsen, men der kan bilerne ikke komme hen, så vi måtte ro. Sammen med Angela og Martin, der også roede toer, roede vi fra fastlandet over til Venedig og igennem de små kanaler hen til Markuspladsen. Vejret var overskyet, og vandet var dejligt varmt. Angela og Martin sagde, at det er fordi, at det tit tordner der, og så bliver vandet opvarmet af lynene, men vi tror ikke helt på dem!

 

Under løbet er kanalerne spærret for motorbåde og busser, men da vi roede hen til starten, var der det sædvanlige mylder af både: morgenmyldertid og trafikkaos! Vi blev derfor hurtig rigtig gode venner med vores stabile båd, der overhovedet ikke lod sig påvirke af de mange refleksbølger i de smalle kanaler.

 

I startområdet fik vi et indtryk af, hvad det vil sige at være på vandet sammen med godt 1000 andre både. Et mylder af kajakker, kanoer, små gondoler med een gondoliere og større gondoler med op til 18 gondolierer, store og små robåde i udformninger vi aldrig har set før, kajakker med udligger osv.

 

Kort efter starten skal man igennem et smalt stræde mellem to øer. Derfor er der mange, der ror lidt før starten for ikke at blive mast. Det gjorde Angela og Martin også, og vi fulgte efter. Efter et par km. sagde vi farvel til de to og roede derudaf. Der var masser at se på, for vi var hele tiden omgivet af andre både. På øerne var der orkestre, der spillede, og folk, der klappede. Halvvejs igennem løbet når man øen Burano, hvor de fleste holder en lille spise/tissepause. Fra Burano går det videre til Murano, hvor der var udsat små papirbåde, og på en af broerne over kanalen var der hejst en masse flag - også Dannebrog!

 

Nu var solen kommet frem, og turen gik tilbage til Venedig. Det første stykke kanal, man ror på i Venedig, har vej på begge sider. Normalt ligger der huse helt ud til kanalerne. Her på de to vejstykker samler "de lokale" sig år efter år for at hylde Vogalonga-roerne. Det var fantastisk. Vi drejede ind i kanalen, roede under en bro, og der stod de: tæt pakket på begge sider af kanalen, jublende og klappende. Det rislede koldt ned ad ryggen. Robåden foran glider med løftede årer hen mod en bro, og jublen stiger i styrke, da vi ror en lille brospurt mod en 4-er gondol. Lige meget hvor man kigger hen, ser man glade ansigter, der råber "Bravo, Brava". Under endnu en bro, hvorfra der daler balloner i glade farver ned mod bådene. Der er spændt liner med flag ud over kanalen. Ubeskriveligt. Vi fløj afsted med store smil på vores ansigter og glemte alt om ømme bagdele og muskler. Pludseligt var det forbi. Vi kom ud på Canal Grande og roede det sidste stykke til mål stadig med jublen i ørerne og smilende.

 

På målstregen lå en ponton, hvorfra vi fik rakt vores medaljer og diplomer ned i båden. En speaker råbte navnene op på alle, der kom i mål. Han havde travlt, for der var en tæt strøm af både hele tiden.

 

Vi holdt en lille pause, strakte benene og satte så kursen tilbage mod fastlandet. Igen roede vi igennem de små hyggelige kanaler - eller det vil sige: vi holdt i kø. De store robåde og gondoler havde nemlig problemer med at komme rundt i de skarpe sving og lavede trafikpropper.

 

Det var en uforglemmelig oplevelse. Har du mulighed for det, så tag til Vogalonga!

 

Tips

 

Tag en stabil båd med, også selvom den er tung. Det gælder ikke om at ro stærkt, men om at opleve noget.

 

Bådtransport: I Tyskland må båden ikke gå foran forreste punkt på bilen og ikke længere end een meter bagud!! Er det mørkt, skal bagenden markeres med lygte. I Italien skal bådens bagende markeres med en rød-hvid-stribet reflekstavle. Kort sagt: det er lettere med trailer!

 

Vil du have yderligere info, så prøv følgende adresse: http://www.doge.it/voga/vogai3.htm