© 2011-2024
Herligt herligt, sommeren er over os. Så er det bare ud at nyde det på Øresund eller hvor man nu har valgt at ro. Nogle har allerede været på weekendture, læs om nogle af deres oplevelser, andre går og glæder sig til det bliver deres tur til at vinke farvel til det etablerede samfund for at hellige sig naturen, rovennerne og kajakken.
Siden sidst har der bestemt ikke været kedeligt i klubben. Nogle indbrudstyve syntes så godt om vores TV, radio, og hvad vi ellers havde i klubben at de rendte med det hele. De syntes endda så godt om os, at de besøgte os hele 2 gange på en uge. Til gengæld syntes de vi trængte til nye døre, så dem smadrede de lige for os. Det kan man kalde gæster der gør alt for værterne.
Foråret byder på en masse løb. I år er ingen undtagelse og HK har klaret sig fint. Desværre er resultatlisten lidt mangelfuld, da ikke alle resultater var til at få fat i, men HK har da fået en masse medaljer ved DM i ergometerroning. Læs om hvordan det gik. Handicap-sæsonen er startet, og det er en kæmpe succes med 180 tilmeldte både og ca. 80 både til start hver gang. Det betyder der gives flere point til vinderen og dem som kommer efter, så nu er det "dyrt" at blive væk. De mange tilmeldte både gav store problemer den første dag, idet programmet der styrer tider, pointstilling osv kun kunne tage 150 både. Det kostede Lars Lamp en uges hårdt programmeringsarbejde at få udvidet programmet så det nu kan tage 250 både. Godt arbejde Lars!
Valdemar Vedel har skrevet en spændende historie om hvad man fandt i et dobbeltvægget skab under en oprydning i HK for mange år siden. Rigtig god sommer med masser af roning
Så kom vi godt i gang med den nye sæson. Foråret er over os med konfirmationer i massevis blandt vore ungdomsroere(tillykke),og bøgen er sprunget for længst.
Aldrig har vi haft så mange til start i vort traditionsrige Handicapløb som i år. 175 tilmeldte med ca. 80 til start pr. gang vil betyde 1600 starter over sæsonen. En kæmpeopgave for vore tidtagere. Vi fik afviklet Standerhejsningsfesten med succes, og en stor tak skal lyde til vort nye festhold, som klarede opgaven med bravour.
Til alle jer som endnu ikke har været en tur på vandet/ i klubben, skal der lyde en opfordring til, at komme forbi og møde den gode og forventningsfulde stemning som råder blandt vore nye klubkammerater som just nu er i gang med roinstruktionen. Kom og hils på. Der er stor aktivitet i klubben så hold øje med de mange opslag omkring ture og løb på vore opslagstavler.
PS. Grillen er ofte tændt så fat mad / briketter og rødvin og nyd din klub og dine kammerater.
Johnny Petersen
af Valdemar Vedel
Det var en af de dage hvor rengøringsånden kom over os i følgeskab det det faktum, at nu skulle der altså ske en mærkbar ændring i vores den gang gamle klubfaciliteter.
Vi havde en klubstue på ca. 25-30 m2, som ikke havde nogen særlig udsigt gennem de små vinduesfag, der hver bestod af 6 små ruder. Udsigten var for det meste ud til et større grejlager, som sejlklubben brugte ifm. deres sejladser. Sejlklubben lå den gang lige op til os, kun adskilt af en lille sti, nærmere betegnet der hvor vores nuværende klubhus befinder sig.
Sådan så HK ud engang
Ud fra disse kendsgerninger ønskede vi at flytte opholdsstuen ud i vores daværende værkstedsbygning, hvor vi havde en chance for at kunne se ud over selve havneområdet. Bygningen havde dannet rammen om mangen en bådebygger, både i form af sejlkajakker og almindelige kajakker, og lidt senere også motorbåde udført i plastmaterialer. Alt dette blev i stedet henvist til at foregå i vores gamle opholdsstue og i bordtennisrummet, hvor rummene desuden også skulle fungere som bordtennisrum og festlokaler. Ikke mange år efter ændrede vi også vores køkken, der kun var en lille "tarm" på godt 3x5 m. Ved siden af det lå damernes omklædningsrum, som stort set målte det samme, så der var ikke megen plads, de damer havde, især når der jo også skulle være plads til et større skab til hver af dem samt en bænk langs væggen overfor skabene. Herrerne havde et langt større rum, både med store skabe lang væggen samt en dobbelt række slagbænke midt på gulvet. I den sammenhæng skal man dog huske på, at vi den gang ikke havde så mange damer i klubben. Skabene var langt større end dem vi har på nuværende tidspunkt. De kunne rumme både malerbælter, pensler, skiftetøj, badetøj, håndklæder og meget andet.
Ohh, hvilken duft, hvilken aroma
Mange af disse skabe havde stået urørt hen i mange år kunne der ikke herske tvivl om, for det fortalte lugten os ganske enkelt om. Der var også nyere godt brugt rotøj og andet, der i flere tilfælde sjældent nåede at finde frem til gruekedlerne, inden de atter skulle på roture. Jah, det var skam en god parfumeduft, der fandtes i dette rum, hvilket er den direkte årsag til, at vi gik over til at anskaffe os de skabe, vi har på nuværende tidspunkt. Efter at vi nogle gange havde adviseret medlemmer om, at de inden en bestemt dato skulle have sat navn på deres skabe eller hvis de ikke ønskede at beholde dem, da at fjerne låsen og tømme skabene for indholdet, da man herefter ville fjerne låsene og indholdet på de uafmærkede skabe. Det var ikke så få af dem vi måtte bryde op.
Hvad skabets dobbeltvæg skjulte
Under dette arbejde opdagede vi en dobbelt væg bagest i et af skabene. Da den blev fjernet, afsløredes et våbenlager fra krigens tid. Gode råd var nu dyre, men eftersom krigen var slut og sabotørerne havde nedlagt våbnene, ligesom vi ikke kendte ejermanden tog Olof Hougaard også kaldet Luffe, der på det tidspunkt var formand, den beslutning, at hvis jeg ville lægge det hele ned i kajakken og ro ud mellem Middelgrunden og Flakfortet for at dumpe det i Øresund, så ville det være en god løsning. Nu lyder det for mange nu om stunder som værende en større og urimelig omgang for mig at tage helt derud, men eftersom jeg meget ofte befandt mig i kajak derude, bl.a. for at fiske, var det en let sag for mig at gøre det, og naturligvis tog jeg mit fiskegrej med mig derud.
Ikke alt endte i Øresunds dyb På vejen derud kom jeg i tanker om, at jeg ville beholde et at våbnene med det formål at aflevere det til et museum for modstandsbevægelsen med alle oplysninger om, hvor og hvordan den var fundet. Som tænkt, så gjort, og da Frihedsmuseet var en realitet, tog jeg ind for at aflevere denne totenslager. Desværre havde de endnu ikke fået orden i tingene og i deres system, for de forklarede mig, at de desværre ikke kunne modtage den uden en skriftlig tilladelse fra den stedlige politimester. Jeg gik derfor hjem med uforrettet sag og "slageren" blev henlagt i mine gemmer til bedre/dårligere tider.
En masse år gik og så....
Eftersom jeg ved, at tilstandene i landet efterhånden er blevet så rå, som tilfældet er med masser af indbrud og vold, tænkte jeg at det nok var uforsvarligt at ligge inde med dette uhyggelige og farlige våben - for tænk om det kom i de forkerte hænder. Derfor tog jeg for nylig tyren ved hornene og cyklede op til Gentofte Politis våbenkontor og forklarede dem sagen. Jeg forlangte samtidig at få en skriftlig tilladelse af politimesteren, så jeg selv kunne aflevere den på Frihedsmuseet. Den lov kendte politiet ikke, og som de sagde: "Det er noget de selv har fundet på, men selvfølgelig ville de sende mig den ønskede tilladelse, som de snarest ville sende til mig". Da jeg modtog tilladelsen, cyklede jeg samme dag op på politistationen for at vise dem genstanden, inden jeg kørte videre ind til museet, der denne gang modtog den med kyshånd.
De vidste nu heller ikke hvorfor man havde forlangt en skriftlig afleveringstilladelse fra politiet, men oplyste at man godt var klar over, at der før i tiden havde været nogle mærkelige forordninger og rod i sagerne, hvilket de undskyldte, for de var meget glade for at modtage den. Det der især er godt er, at man kender stedet, hvor den er fundet, og hvad man havde gjort med resten af lageret. Alt for ofte modtager de ting, man intet kan oplyse om, og det er ærgerligt og værdiløst.
Hvis var totenslægeren
Luffe havde godt nok været i modstandsbevægelsen, og det var der flere andre medlemmer, der havde, men han ville aldrig ud med, om det var hans eget lager vi havde fundet, men han fablede noget om en modstandsgruppe, der gik under navnet Hellerupgruppen.
Totenslageren er et overordentligt slagkraftigt og uhyggeligt våben, der som det kan ses på billedet består af en kraftig fjeder, hvor man for enden havde anbragt en større klump bly og i den anden ende en trækugle med hul i til en rem eller snor til at fæstne om håndledet. Våbnet havde kun et formål, og det var at dræbe. Ved afleveringen udarbejde vi en klausul, hvori det klart blev præciseret, at våbnet skal returneres til mig, såfremt museet blev opløst, eller hvis man fandt man ikke ønskede at beholde det. Hvis det skete efter min død, så skulle den returneres til klubbens bestyrelse i HK.
Ved de Danske Mesterskaber i ergometerroning gik det de 6 deltagere fra HK rigtig godt. Ikke mindre end 10 medaljer blev det til, heraf 2 guld, 2 sølv og 6 bronze. Lige før Nytår købte HK 2 roergometre, og siden er der blevet trænet flittigt på dem. I begyndelsen af marts skulle HKerne så se om træningen havde nyttet noget. For flere var det første gang de skulle prøve at ro konkurrence på roergometer.
Hos herre ungdom stillede Søren Karkov op, og i indledende heat på 1.000m havde han næstbedste tid. Finalen blev meget spændende. Der blev virkeligt kæmpet om pladserne 2-4 og Søren lignede længe en sølvmedalje, men han måtte se sig slået på målstregen i kampen om 2. pladsen, så en flot tredieplads til Søren. På 500m gentog det hele sig. Søren havde her trediebedste tid i indledende heat. Kampen om 2-4 pladserne var mindst lige så hård og Søren kunne endnu en gang bryste sig med en tredieplads. Der blev virkeligt heppet, så det var en fornøjelse. Hos dame ungdom havde Janne Meldgaard ingen problemer med at ro sig til en tredieplads på både 500m og 1.000m. Hos pige yngste (13-14 år) roede Mia Meldgaard rigtigt godt og hun fik sig to velfortjente broncemedaljer i 250m og 500m. Mia havde ikke ret langt op til dem foran, så når hun får trænet noget mere skal de andre passe på. De sidste medaljer faldt i old lady klassen, hvor Lone Schultz-Pedersen vandt både 500m og 1.000m foran Ulla Lütt. Endelig deltog Jacob Juell, der som førsteårs senior roede sig i B-finalen både på 500m og 1.000m.
Rammerne omkring mesterskabet var meget fine og deltagerne følte virkelig de var i fokus når de roede. Konkurrencer i kajakergometerroning er meget publikumsvenlige. Alle kan følge med i stillingen på en storskærm og mange af løbene er meget tætte opgør, der virkelig sætter sindene i kog.
Af Sonja Reifling
Lørdag formiddag drog 18 U-roere og Lars og jeg med forældrenes hjælp til Bjerge Strand, hvor vi havde lejet en dejlig feriekoloni ud til vandet. Vejret var rimeligt i betragtning af årstiden , men vi havde dog valgt at lade kajakkerne blive hjemme, da vi skulle ud fra stranden og ingen havde lyst til at få våde fødder i det 4 grader kolde vand. Så skulle vi indkvarteres - Lærke vidste præcist hvor hun ville sove, hun havde nemlig været der før og skrevet sit navn på indersiden af et skab på værelset. De tre nye piger Anine, Nanna og Marie fandt hurtigt sammen på eget værelse og så var det ellers frem med de medbragte madpakker.
De 4 unge fra Ungdomsudvalget (Janne, Mia S, Frederik og Søren) havde planlagt et aftenløb, så de drog ud i landskabet for at udlægge poster og vi andre gik en lang tur langs vandet (dog var der nogen der sneg sig efter sig efter de 4 for at lure ruten af) - og så var der ellers gang i rundbolden.
Efter en dejlig middag frembragt af madholdet var der gang i forskellige aktiviteter - bl.a. øvede Sofie, Lærke, Camilla og Mia på et danseshow, som de ville fremføre senere på aftenen. Efterhånden blev det sent nok til vores aftenløb og vi blev inddelt i hold. Det var virkelig sort nat og det småregnede, da vi fik udleveret vores kort - ikke mange havde tænkt på lommelygter, så på vores hold drog vi afsted med Henriks mobiltelefon som eneste lyskilde. Henrik var en af dem, der havde sneget sig efter postudlæggerne om eftermiddagen, så han gik i front med kort og mobil. Men Henrik ved ikke hvad der er op og ned på et kort, så heldigvis var Marie på vores hold, ellers er jeg ikke sikker på, at vi nogensinde havde fundet tilbage til lejren. Vi fandt tilbage - dog ikke medbringende alle poster. På turen rundt skulle vi lave en sang og her var Marie også vores frelsende engel - hun kunne dog ikke hamle op med sangskriveren Lars Skytte.
Efter udmåling af tøjkæde og besvarelse af en masse spørgsmål fandt juryen det vindende hold og så var der varm kakao, bunker af slik og uddeling af præmier. Desværre var dansenummeret ikke færdigøvet, så vi håber, at dansesildene præsenterer os for det færdige show ved en senere lejlighed. Sent var det blevet og det var tid til at se dyner - det var dog ikke alle der var lige trætte og klokken var 3 da jeg sidst kiggede på uret og tænkte "nu må de da snart falde om kuld".
Madholdet var i gang kl. 8 næste morgen og snart sad vi alle om det veldækkede morgenbord og så var det ellers i gang med rundbolden igen. Lars var uretfærdig dommer, når enkelte blev dømt "død" men mente, at de "var midt i springet" - nå vi var vist alle lige gode om at snyde så meget vi kunne - ellers kan det jo være svært at vinde. Pludselig var det frokost - pakning og rengøring og snart rullede de første forældre ind på pladsen for at hente os.
Tak til forældrene for kørsel - men mest tak til alle U-roerne for en dejlig weeken
Af Lone Schultz
4 dage i det sydsvenske i første weekend i maj er lig med total afslapning, godt vejr, grill-hygge med rødvin, pragtfuld udsigt til den "forkerte" side af Kulden og herlige roture i Skälderviken eller på Rønneå.
Atter i år var vi en lille samlet flok af sted til Magnarps Strand vandrerhjem for 3-4 dages totalhygge lige afbrudt af et lille løb på 20 km også kendt som Rønneå-løbet. Stedet er ren idyl og der er gode muligheder for cykel og/eller vandreture i omegnen, hvis man også skulle have lyst til det. Stedet er meget børnevenligt. Da vi var der, var der en gruppe med 6 svenske familier med børn i alderen 2-12 år, der virkelig hyggede sig. Vandet er meget lavvandet, så det er ideelt til strandleg for de helt unge. Rejsetiden er 2 timer fra Hellerup Kajakklub, eller ca. 90 km i bil.
I år havde Rønneå-løbet 20 års jubilæum, hvilket blev fejret med præmier til dem som havde deltaget mindst 10 gange. Der er en vandrepokal til den klub som ror flest kilometer. For Gud ved hvilken gang blev det Malmø Kanot Klub som løb med den. Den kunne blive HKs. Vi skal blot stille med ca. 25 kajakker som gennemfører. Det er et rigtigt godt løb at starte sæsonen på. Svenske maratonroere er absolut til at tale med ved mindre man er super-eliteroer. Således kunne Jytte Pedersen og Lone Schultz blive nr 3 i K2 klassen hvor alle K2'er deltager, dvs. kap, tur, herrer, damer og mix. Vita Østengaard og Per Fraulund blev nr. 5 i samme klasse. Endelig blev Dan Eriksen nr 7 i klassen for de 40-45 årrige herrer. Hvis han havde deltaget i sin rigtige årgang var han blevet nr 3.
Næste år arrangeres selvfølgelig en ny tur til Magnarps Strand. Hold øje med opslagstavlen allerede i marts, da vandrerhjemmet er ved at blive lidt for populært, så der skal bestilles plads i god tid. Jeg og de andre deltagere fra HK glæde ros allerede til næste års tur.
© 2011-2024