Pagaj juni 2002

Endelig er det blevet sommer, det er i hvert tilfælde hvad de kalder det. Et sikkert sommertegn er at begynderne dukker op og blander sig i vores dagligdag. I år er der et mandags- og et fredagshold og så lige Valdemars private tirsdagshold.
Nogle har brugt foråret på at nyde livet, andre har trænet hårdt. En af dem som har trænet hårdt er Mia Meldgaard. Efter hun fik lov til at træne på Kraftcenteret for København Kajakkreds er hun virkelig blomstret som kajakroer. Efter at have været den evindelige firer lige efter de andre, er hun nu pludselig blevet en vinder. Læs om hendes resultater og udtagelse til ungdomslandsholdet. Mia er faktisk i skrivende stund Danmarks bedste ungdomspige. Godt roet Mia - og må du have stor fornøjelse af din kajakroning langt ud i fremtiden.
Nogle har været på en eller flere ture i Sverige. Læs om nybegynderens tur til Paradis eller om Lones nye romakker Kamus.
De fleste har nok opdaget at havnen er renoveret, eller også skulle du måske lægge en tur omkring HK for at se de nye omgivelser. Det betyder at HK har fået sin egen flydebro. Brug den og ikke de andre, det er sejlernes og sejlernes alene ligesom vores bro KUN er vores bro.
Årets begyndere inviterer alle de "gamle" til fest, så mød op den 29 juni til begyndernes fest.
I starten af maj kunne man høre et meget spændende foredrag om brug af pulsur i træningen. Læs om hvordan og få nogle gode råd til køb af pulsur.
HK har fået nye bartendere og de fik en meget flot debut ved årets Standerhejsning. En mængde kendte drinks havde fået nye HK-relevante navne. Læs om de nye drinks og hvad der ellers skete til Standerhejsningen i Pagajen.
Vi har fået nye "tempereret vand er standard" blandingsbatterier. Dette skyldes ikke mindst familien Schmidt/Storr-Hansen, der har sponsoreret et af dem og sat gang i at alle brusere nu har det nye blandingsbatteri. Det er vi mange der er glade for.

Rigtig god kajaksommer

Formanden har ordet
Nu er sommeren her. Det er på tide at alle medlemmer finder der rotøj frem og kommer ned i vore smukke klub. Vi er en del som allerede har roet langt, på grund af det gode vejr.
Sct. Hans står for døren, og der vil naturligvis blive grillet og sunget i klubben, så følg med på opslag og kom og deltag.
Vi har fået mange nye både som kun venter på at blive brugt. Klubben har fået en roer ( Mia ) på landsholdet, hvor hun gøre sig godt, og det er vi alle stolte af Stort tillykke til Mia.
Skal vi ikke alle gøre vores til at år 2002 bliver det år, hvor vi får roet absolut flest kilometer, vi skal op på ca. 90.000 km. Jeg vil så frygtelige gerne være formand det år, hvor rekorden bliver sat.

Med kammeratlig hilsen.  Johnny Petersen  Formand

Nybegynder i Paradis
af Stine Hüttel
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Som andenårs-roer, havde jeg måske frygtet at blive til grin blandt en gruppe garvede roere med eget kampråb, iført ens HK-dragter og sidst men ikke mindst udstyret med fænomenalt store overarme med kapacitet som hos en Duracell-kanin, en gave fra himlen krævende absolut afstandtagen til grønne begynder-spirer.
Sådan skulle det ikke blive.
Da vi mødtes ved klubben for at pakke biler, finde kajakkerne frem og hilse på de andre deltagere i årets pinsetur, skinnede solen fra en skyfri himmel. Humøret var som vejret, helt i top, da vi trillede af sted i nordgående retning sammen med resten af familien Danmark på vej hjem fra arbejde.
Efter at have besigtiget gården tilhørende bondemanden, som til gengæld for en flaske glad snaps, år efter år lader os overnatte på den lille ø midt i hans svenske naturparadis, læssede vi bagage og kajakker af bilerne. Vi havde nået målet. Det var en oplevelse i sig selv at skulle ro al bagagen ud til øen, hvor vores telte snart stod som farverige myretuer i det høje græs.
Allerede tidligt næste morgen var der liv i de andre telte, og inden længe blev der kogt vand til te, kaffe og havregrød over flere Trangia-sæt rundt på øen. Solen skinnede, som den kun gør under sydlandske himmelstrøg. Snart sad hele holdet i kajakkerne på det vidunderlige svenske søvand, og som små ællinger i flok roede vi rundt i nogle timer, inden vi vendte tilbage til øen til frokost i det grønne.
På dette tidspunkt måtte jeg som splejset andenårsroer sande, at mine armmuskler måtte have ro, hvis jeg skulle gøre mig håb om at have kræfter til resten af dagene med de garvede roere. Et par timer i Dans nyindkøbte lænestol gjorde godt. Her skal det indskydes, at den årlige pinsetur bestemt ikke er en overlevelsestur. Selvom man sover i telt, kan man godt lave stort på en tronstol med udsigt over havet, nyde store grillbøffer til sin rødvin, og artsbestemme fuglearter fra en komfortabel lænestol.
De følgende dage gik med roning og solbadning. Den sidste aften fik vi samlet brænde til et bål, som blev samlingspunktet for en skøn aften med samtaleemner som musene under Birgittes telt, musen i Lones kajak og det store spørgsmål: Dans "tissetår" lørdag morgen op ad Trines telt, en alvorlig konkurrent til morgenvækning hos TeleDanmark. Vi berørte også mere seriøse emner, som problemet med at få integreret de nye roere i en gammel, traditionsrig klub som HK. Hvad skal der til for at bringe folk sammen? En tur til Paradisøen ville være en god start. Turen er et godt tilbud til alle, også til nybegyndere som dels kan suge til sig af de ældre roeres erfaring, dels kan få mulighed for at få udvidet bekendtskabskredsen i klubben. Tag ro-kammeraterne i hånden, pak jeres telt og lænestol og mød op næste år.
Jeg håber, at vi ses til pinseturen anno 2003.

Mia på ungdomslandsholdet
Det går godt for Mia Meldgaard. Der er virkelig kommet fart i hendes roning efter hun er begyndt at træne på kraftcenteret. Ved årets testregatta på Bagsværd fik hun sit gennembrud og roede sig på landsholdet for ungdomsroere. At det ikke kun var en enlig svale viste hun kort tid efter ved Åbne Sjællandske maraton mesterskaber i Maribo, hvor hun roede de andre synder og sammen og vandt med over 4 min. Godt roet Mia! Det skal lige bemærkes at ungdomspigerne på kraftcenteret er nogle ivrige tøser. Op til løbet i Maribo havde de øvet overbæringer, så stor var skuffelsen, da de fandt ud af der ikke skulle være overbæringer. Så hvad gør man. Jo, man går op til løbsledelsen og spørger om man ikke kan få en enkelt overbæring. Det kunne de sagtens - de kunne endda få 2. Så det fik de. Ungdomsdrengene havde ikke lyst til overbæringer, så de slap - men det er da sløvt af dem.
De gode resultater gav også udtagelse til løb i Sverige i Ørkeljunga. Her skulle Mia kæmpe mod hele den svenske og danske elite af ungdomsroere. Mia blev bedste dansker og klarede en 3. plads i 500m, en 4. plads i 2.500m og en 1. plads med sin tildelte makker i K2. Rigtig flot præstation!
Det skal blive rigtig spændende at følge Mia, og Pagajen ønsker hende held og lykke og god træning.

Havnen renoveret
Nu er det slut med at balancere på et smalt bræt ud til flydebroen med en kajak på skulderen og tungen lige i munden. I slutningen af april kunne Hellerup Havn endelig fejre at renoveringen er slut. Det er blevet rigtig flot. HK har fået egen flydebro, der er designet så det ikke skulle være muligt for sejlerne at lægge til. Til gengæld har sejlerne fået to flydebroer. Den ene er til de lidt større joller og den anden til isætning og andet. Der er kommet strøm og vand flere steder i havnen, og der er lagt nye sten på stierne rundt om havnen.
Vi kajakroere SKAL bruge vores egen bro til at gå i fra, mens sejlerne skal holde sig fra vores flydebro. Så kære HKer - respekter at HK har sin flydebro og sejlerne deres!

Kajakmusen Kamus 

Historien om hvordan kajakmusen Kamus fik sit navn

En gang for længe siden boede en lille mus i Paradis. Der havde den boet længe og havde det rigtig godt. Så en dag skete der noget. Kong Dan og dronning Lone med følge indtog Paradis'et . Slut med fred og ro, men den lille mus var en nysgerrig mus. Den satte sig i sit skjul og iagttog hvordan kongen og dronningen og hele deres følge slog lejr i Paradis. Kong Dan fremtryllede sin kongestol af ingenting og dronning Lone fik hjælp af den tro følgesvend Flemming til at slå sin kæmpe residens op.
Tronstolen var allerede sat op og gjort klar af Per, endnu af de tro følgesvende. Det var et meget demokratisk kongedømme. Nok havde kongen sin kongestol og dronningen sin kæmpe residens, men alle havde ret til at benytte tronstolen. Her kunne hver enkelt sidde i egne tanker indtil en anden på døren, nej ikke døren for der var ingen døre i Paradis, men i sit toiletpapir hanker.
Med i følget var også de to små prinsesser Trine og Stine. Prinsesse Trine var kong Dans yndling, så hun fik hurtigt lov til at benytte kongestolen. Lidt for længe syntes kong Dan, men kongen var en vennesæl konge og lod sin yndlingsprinsesse sidde i kongestolen så længe hun lystede.
Den anden prinsesse var mere til noget med ild, så hun sørgede for der blev tændt bål om aftenen, så alle kunne sidde og varme sig ved bålet og tale om de gode gamle dage. Endnu en tro følgesvend eller rettere dame Birgitte J sørgede for der var lækkerier nok til alle.
Kongen og dronningen og hele følget havde medbragt nogle mærkelige lange ting der kunne ligge på vandet, og den lille mus gik i gang med at undersøge hvad det var. Først holdt den sig på god afstand af de mærkelige flydende ting. Den kunne forstå at de blev kaldt for kajakker. Kongen og dronningen og hele følget så ud som om det var sjovt at være i disse kajakker, så dem lille mus besluttede at den ville være en kajakmus.
Næste morgen kravlede den op i dronningens kajak og gemte sig. Nu ville den med på opdagelse. Kort tid efter blev der uro og larm, hvilket var tegn på at nu skulle kajakkerne ud på vandet. Den lille kajakmus var noget nervøs, men nu havde den besluttet sig og UHHH det var for sent at ombestemme sig. Kajakken blev løftet og sat i vandet og ingen lille mus har lyst til at være en lille våd mus. Nu blev det pludselig ubehagelig for det hele begyndte at gynge og bevæge sig. Den lille kajakmus var ikke helt så sikker på den ville med på opdagelse alligevel, men der var ingen vej uden om. For en sikkerheds skyld gemte den sig, så ingen opdagede den var med.
Langt om længe holdt kajakken op med at bevæge sig. Pyha, tænkte den lille kajakmus, jeg overlevede, men ÅHH NEJ hvad sker der. Lige pludselig var vand blevet til himmel og himmel til vand. Dronningen vendte bunden i vejret på kajakken for at hælde lidt vand ud. Heldigvis var der noget stort orange noget, de kaldte det en redningsvest, den lille kajakmus kunne klamre sig til og gemme sig under. Gudskelov, ingen vandgang denne gang. Kajakmusen åndede lettet op, da kajakken atter var på land. Men nej, hvad var nu det. Dronningen fjernede redningsvesten og der sad den lille kajakmus helt uden beskyttelse. En lille forpjusket halvvåd kajakmus helt stiv af skræk og en stor dronning der bare stirrede af lutter befippelse over at der havde været blinde passagerer om bord.
De to stirrede et stykke tid på hinanden og dronningen besluttede at kajakmusen skulle af borde, så kajakken blev vendt, så kajakmusen kunne komme ud. Det turde den lille kajakmus ikke. Den var alt for bange, så den løb i skjul i agterenden. Dronningen opgav at lokke kajakmusen ud.
Da alt endelig åndede fred vovede den lille kajakmus sig ud. Den blev også lokket at de festlige toner oppe fra statsminister Birgittes telt, hvor teltmusene som sædvanlig holdt fest. Hvem ønsker at gå glip af teltmusenes fest, hvor festmåltidet består af rester fra de kongeliges bord? Nej ingen, så kajakmusen skyndte sig op i statsministerens telt til de andre teltmus. Her fortalte den om sine oplevelser og alle teltmusene blev enig om at kalde den lille kajakmus for Kamus (udtales kamy). Musene festede til den årle morgen, mens kongen og hans følge sov.
Endelig en dag forlod kongen og dronningen og hele deres følge Paradis. Kamus og alle teltmusene kunne atter leve i fred og ro til deres dages ende som de plejer i Paradis.

Flot debut for de nye bartendere
Ved årets Standerhejsning fik vores nye bartendere Christian Balle-Mortensen og Kasper Stotz deres debut, og hvilken debut. Baren har fået nyt navn, så hvis du er tørstig kan du altid få stillet tørsten i Hængeren. Asger Straarup havde lavet en ny flytbar bar som også blev indviet. I Hængeren serveres gamle kendinge under nye kajakrelavante navne som Havneryk, Rød Trekant, Ungdomsroeren (alkoholfri naturligvis), don Meldgaard (med drikkepenge på bunden, så der altid er lidt på kistebunden). En yderst populær drik for de tørstige er Øsen, der er et øsekar fyldt op med whiskey og andre alkoholiske drikkevarer samt en masse cola. En udfordring for enhver rigtig kajakroer, og den første som meldte sig til at smage var selvfølgelig Alex Hoe. Der var mange andre spændende drinks, men kom selv og prøv til den næste fest i HK. Det var tydeligt at de nye bartendere havde prøvet det med at blande drinks før. Redaktøren kan i øvrigt i al fortrolighed nævne at bartenderne også har en rejsebar, de tager med på tur, hvilket deltagerne på Rønneå-turen fik glæde af.
Dagen startede som den skal i HK med auktion over de både vi ikke længere har brug for, så vi kan få plads til nogle nye. Der var stor købelyst og alle både blev solgt til gode priser - og nej, hverken Henrik Vedel eller Ulrik Storr-Hansen fik købt en kajak i år selvom der vist nok var en aftale mellem de to om at byde på en bestemt kajak. Kasseren indkasserede penge mens vi andre nød det gode vejr og ventede på næste begivenhed - Standerhejsningsløbet.
Standerhejsningsløbet blev en meget spændende affære mellem ungdomsroeren Mia Meldgaard og Thomas BP. BP lod sig transportere hele vejen på en magelig hænger (ikke baren) indtil knap 100m før mål, hvor han stille og roligt spurtede fra Mia. Hvad kan en pige gøre mod en stor stærk mand i en slutspurt - INTET. Så Mia fik lært at man ikke skal ligge og trække hele vejen og bruge for mange kræfter, men flot roet af hende.
Klokken nærmede sig 17 og selve Standerhejsningen skulle begynde. Formanden holdt tale, hvor årets resultater og begivenheder blev nævnt, men nok så vigtigt var at han lovede at det for fremtiden altid ville være godt vejr til Standerhejsningen.
Så blev det tid til overrækning af flidspræmier og langtursnåle. Resultaterne fra vinterens løbehandicap blev offentliggjort, og Carsten Illum vandt igen. Tillykke til Carsten. Nu var folk ved at være tørstige i det gode vejr og øl- og sodavandskasserne blev bragt frem, så de fremmødte kunne få en velfortjent lindring at den tørre gane.
Madholdet var ved at få travlt. Vi skulle have kinesisk mad og der skulle laves velkomstdrinks. Maden kom udefra, men der er altid en masse småting der bare lige skal laves. På et tidspunkt lykkedes det at få alle bænket ved bordene og kort efter var der stille - folk spiste eller hentede nye forsyninger. Snakken begyndte igen at lyde og folk var ved at være mætte og klar til en tur på dansegulvet eller i Hængeren. Festkommiteen godt styret af Pernille Vendler kunne vaske op og andre sørgede for rydning af dansegulvet, så festen kunne fortsætte. Mere end en fortrød næste morgen de mange besøg i Hængeren, som dagen derpå er døbt Hævneren.

Pulsuraften
I starten af maj havde Esbern Sjøgaard sørget for at Henrik Andersen fra Polar pulsure ville komme og fortælle lidt om, hvordan man kunne benytte et pulsur i sin træning. En 15-20 HKere mødte op til et spændende foredrag om træning, puls, "gode og dårlige" dage og mange andre spændende ting. Henrik Andersen er selv kajakroer og har bl.a. roet Tour de Gudenå. Han kunne ud over alle de forskellige typer af ure og præsentere en kadencemåler til kajakroere. Kadencen er en ting der bliver vigtigere og vigtigere i kajakroningen, så det kunne være man skulle få fat i sådan en lille fyr. En anden og billigere mulighed er at sætte sig på et af vores roergometre. De viser også kadencen. Der er sket en stor udvikling af pulsure de seneste år og ikke mindst i programmer til PCen, hvis man vil ofre et pulsur med mulighed for at overføre data til PC. En anden interessant udvikling er "own zone", hvor uret kan programmeres til at bippe hvis man ror for hurtigt eller langsomt MEN i forhold til dagsformen. Alle har vel opdaget at den ene dag kan man ro med en puls på f.eks. 170 uden problemer og den næste dag føles det som om hjertet slår koldbøtter og lungerne blafrer ud ad munden. Det skyldes mange ting som hvad man trænede dagen før, hvad man har spist, humør, sygdom og meget andet. Det siger sig selv, at på en dårlig dag vil det være tåbeligt at forsøge af ro max-roning, så er det bedre at ro mere teknikpræget og udholdenhedsroning.
En vigtig ting for en kajakroer er, at tallene på uret er så store, at de uden problemer kan læses når man sidder ca. 1m fra dem og der samtidig er vanddråber på displayet. Så det er ikke lige meget hvilken model man vælge. Polarure har modeller som er egnede til kajakroning, men sørg for at sikre dig inden du køber et pulsur. En anden vigtig ting er at du både skal kunne se puls og stopur samtidig!
Pulsuret er en rigtig god træningskammerat, men glem ikke at lytte til din krop og de signaler den giver dig, for det er stadig ikke tilladt at benytte pulsur under løb i kajaksporten!.

Tempereret var er nu standard
Hurra, nu er det slut med at først blive brændt af og derefter få en kold skulder, når man går i bad. Bestyrelsen har bevilget, der blev sat nye blandingsbatterier af typen "tempereret vand er standard" op på samtlige brusere. Dvs. der har nu været en enkelt sponsor på blandingsbatterierne. Ulrik Storr-Hansen og Birgitte K Schmidt havde efterhånden fået så dårlig samvittighed over ikke at være mødt op til forårsrengøring af de ville sponsorere et "tempereret vand er standard" blandingsbatteri. De var også trætte af at få en kold skulder og få deres børn brændt af. Tænk hvis andre HKere havde samme tankegang, at hvis de ikke kunne komme og yde lidt arbejde så kunne de i stedet sponsorere noget vi alle går og savner/mangler. Ideen er hermed givet videre. Frank Meldgaard blev pudset på opgaven med at skaffe blandingsbatterierne og få dem sat op, og det gik sandelig hurtigt. 5 dage efter beslutningen var taget, gik der rygter om koldt vand efter Handicap. De var IKKE sande. Tirsdagen var brugt til at sætte blandingsbatterierne op, og det betyder selvfølgelig nul vand i den periode MEN da de tapre handicapdeltagere skulle have deres velfortjente bad, var vandet dejlig varmt og ingen behøvede at frygte for at blive skoldet eller til en istap. Tak for en hurtig indsats.

Stævner
Så er stævnesæsonen for alvor startet igen, hvilket ses tydeligt på opslagstavlen med indbydelser. Der er mange tilbud, men der er ikke mange HKere, der benytter sig af dem. Der har indtil videre været stævner for trimroere, marathonroere, kortbaneroere, kajakpolospillere og havkajakroere. Har du ikke lyst til at deltage i stævner, er det helt fint, men måske har du bare ikke været opmærksom på alle de fristende tilbud. De hænger på stævne-opslagstavlen ved siden af døren til bådhallen. HK betaler dit startgebyr, hvis du stiller op for HK, tilmelder dig inden "sidste dato for tilmelding i HK" og efterfølgende deltager i stævnet.
Læs mere om stævner, tilmelding og betaling på stævnetavlen.