© 2011-2024
Det milde efterårsvejr fortsatte et stykke ind i december, men prisen var blæsevejr og desværre ofte fra den forkerte retning. Nu er det marts, og foråret er for alvor ved at bryde igennem. Et sikkert forårstegn er, at det igen er muligt at nå en rotur efter arbejde. Skønt, selvom der nogle gange har været overisningsvarsel for kajakker på Øresund.
Den nye bestyrelse er kommet godt i gang, og der sker en masse i klubben. Hold godt øje med opslagstavlerne. Selvom der nævnes en masse arrangementer i dette nummer af Pagajen, er der ikke plads til at nævne dem alle.
En af de vigtigste ting der er sket siden sidst er, der er kommet to nye roergometre. De må vist siges at være en kanonsucces. Der er ofte kø for at komme til at bruge dem. Læs om regler for brug af roergometrene i Pagajen eller på sedler ved dem. Der afholdes konkurrencer i kajakergometerroning og HK har været repræsenteret ved flere af dem. Læs hvordan det er gået.
Dette nummer er rostatistikkernes nummer. Udover års-kilometerstatistikken og langtursstatistikken er der endnu en statistik nemlig for roede kilometre på roergometrene.
Familien Reifling har besøgt Jørgen Danmark på Hawaii og har skrevet om besøget til Pagajen. Valdemar Vedel har fejret 70års fødselsdag, men det forhindrer ham ikke i at skrive flere indlæg til Pagajen. Læs bl.a. hans indlæg om vores grønlænderkajak og hvordan den endte i HK.
Der er forårsrengøring den 31/3 og ¼, så sæt kryds i kalenderen. Efter forårsrengøring kommer Standerhejsning og i år ligger den allerede den 21/4.
HK fyldte 80 år den 5/1, læs om hvordan det gik.
Webmaster Marc Reifling har haft travlt. Alle bestyrelsesposter og andre vigtige poster har fået egen e-mailadresse. Se en liste over de vigtigste i Pagajen. Indlæg til Pagajen kan for fremtiden sendes til: pagajen@hellerup-kajakklub.dk
Rigtig god læselyst og ikke mindst rolyst
Foråret står for døren - haven er fyldt med vintergækker og erantis - det er nu her medio februar lyst til kl 18.00 så hvorfor ikke komme i gang med roningen.
Det er faktisk ikke til at forstå at så få medlemmer dyrker vinterroningens glæder. Det er især de lidt ældre medlemmer som møder op lørdage og søndage hvor vi ror fra kl 10.00, men det skal ikke forhindre jer andre til at møde op. Det er ikke koldt når man først er i båden. Det kræver højst et par rohandsker til 100 kr så er i i gang.
Indendørs, er der ligeledes godt gang i ergometerroningen. Klubben har erhvervet 2 stk. maskiner som begge benyttes flittigt. Der er ingen tvivl om at vore aktive roere vil være godt i gang fra sæsonstart.
Efter en veloverstået generalforsamling, med kampvalg på de fleste poster skal der fra mig lyde en tak til Gethe, for at have bragt klubben på plads efter forrige års massive afgang af bestyrelsesmedlemmer. Ligeledes tak til øvrige fratrådte bestyrelsesmedlemmer.
Som vanligt var der mange der søgte optagelse ved mødet den første onsdag i januar. 2/3 dele måtte forlade klubben uden optagelse. Derfor vil der blive en ny optageprocedure til næste år. Aftenen forløb i øvrigt godt - tak til instruktørerne for en vel tilrettelagt aften Året i år skal være et år hvor vi for alvor forsøger at integrere nye medlemmer så de forbliver også efter de første par år, Derfor skal vi alle udvise stor opmærksomhed når begynderholdene starter. Vore dygtige og flittige instruktører gør deres på vandet - vi andre kan hjælpe på land - huske at hilse ordentligt - spørge til deres navne sikre at de iøvrigt befinder sig godt i HK.
Afslutningsvis et opråb : Hold øje med opslagstavlerne i klubben - det er nu det hele går i gang på vandet - på ture m.m. Påske og Pinse står for døren og ikke mindst forårs rengøringen - mød op d. 31/3 og d. 1/4 - SAAL har formentlig noget i kan lave for fællesskabet.
Vel mødt Johnny P.
For 5 år siden den 5/1 blev HK 75 år, hvilket blev fejret med reception, fest, udgivelse af et jubilæumsskrift og meget andet. Helt så meget blev der ikke gjort ud af 80 års fødselsdagen, men 80 år er lang tid og selvfølgelig skulle det fejres. Et udvalg blev i god tid nedsat og de fik lagt brikkerne til en flot 80 års fest.
Folk er jo vante til feststemning fra jul og nytår, så feststemningen indfandt sig hurtigt blandt de over 70 deltagere. Det blev ikke mindre festligt af alle de gode klubsange vi skulle synge. Gamle medlemmer kunne genopfriske gode minder og nyere medlemmer fik på den måde lidt klubhistorie og fik lært nogle af klubsangene. Familien Skytte stod for underholdning, pynt, borddækning og lignende praktiske ting assisteret af tilstedeværende klubmedlemmer, mens det "gamle" madhold Johnny og SAAL hersede i køkkenet fra fredag aften. Maden var som altid når de to er i køkkenet til 5 pagajer. Tak for en god fest.
Vil du gerne være med til at arrangere en eller flere fester i HK kan du kontakte Pernille Vendler tlf. 3874 1316. Pernille er leder af festudvalget.
Historien om hvordan en grønlænderkajak kom til at hænge i loftet i stuen i Hellerup Kajakklub.
Af Valdemar Vedel
På opfordring vil jeg på bedste måde forsøge at oplyse lidt om vores grønlænderkajak, som befinder sig under loftet i den "gamle opholdsstue". På et tidspunkt i 50erne fik klubben et nyt medlem ved navn Jacob. Hans efternavn husker jeg ikke, men Jacob var en meget flink grønlænder, som kom her sydpå for at lære FISKERI FRA FISKEKUTTER. Med sig havde han sin grønlænderkajak med fuldt udstyr: KAJAK . PAGAJ - KASTEHARPUN med KASTEBRÆT samt hele hans ROTØJ, bl.a. sælskinsjakke med hætte og snøregrej, også kaldet en anorak.
I sine bestræbelser på at lære noget mere om fiskeri fra kutter, kom han til Esbjerg i nogen tid, men desværre gik det ham grueligt galt. Enten havde man glemt at informere ham om det forkastelige i, at træde midt ind i et på dækket sammenrullet tovværk, eller også glemte Jacob det. Det endte med, at han blev viklet ind i tovværket, da man var i færd med at udsætte et større fangstnet. Resultatet blev, at han blev revet med udenbords og ned i dybet, hvor han forsvandt sporløst. Det var meget grimt og sørgeligt at modtage meddelelsen om Jacobs død. Det var så meningsløst at han i så ung en alder skulle miste livet, men så skulle det altså være. Klubben rettede henvendelse til Jacobs familie i Grønland for at spørge om, hvordan vi skulle forholde os med hans kajak med udstyr. Vi fik oplyst at klubben kunne få det hele, og ifølge det jeg den gang fik oplyst, fik vi det, bl.a. fordi vi havde modtaget Jacob så pænt, men også fordi det var alt for dyrt at sende tilbage til Grønland.
Kajakken lå i lang tid ude i vores bådehus, men absolut ikke uden at blive benyttet bl.a. af mig. Jeg var den gang den eneste, der kunne komme ned i den, hvilket skyldes, at afstanden mellem dæk og bund er meget kort. For at kunne komme ned og sidde, skulle det være en person, der var så smidig i knæene, at knæene kunne bøjes modsat det normale, altså underbenet blev presset fremefter, og det kunne jeg. Derfor gik jeg i skarp træning med at udføre grønlændervendinger samt at kaste med harpunen, som Jacob lærte mig inden sin bortgang. Med træningen for øje deltog jeg i adskillige havnefester og udførte ovenstående. Da jeg var mørkhåret og kunne ligne en grønlænder lidt når jeg var i hans sælskinsjakke med fastspændt hætte og sammensnørede ærmegab, ja, så troede man, at man stod over for en vaskeægte grønlænder. Derfor kan jeg også oplyse om kajakkens stabilitet, og her kan jeg sammenligne den med vores kajaktyper: Zephyr, Slender og Zenith.
Selvfølgelig var jeg i starten spændt på, hvordan kajakken var at komme ud af i tilfælde af, at en grønlændervending svigtede, og man skulle forlade den, men der var absolut ingen vanskeligheder i det. Den er faktisk lettere at lave vendinger i, for man bliver godt hjulpet af kajakkens høje stævne.
Det at kaste med harpunen udgjorde heller ingen vanskeligheder. Den har en utrolig træfsikkerhed og kastebrættet giver harpunen en meget stor kraft. Jeg har ved flere lejligheder spurgt om, hvor dragten befinder sig, for jeg håber ikke, at man har kasseret den. Det hele er nærmest museumsgenstande og meget kostbare. Dragten er meget stiv, når den ikke er våd, så den er vanskelig at iføre sig . og sandt at sige: "Er den våd, så lugter den infamt." De snørebånd, der lukker af, hhv. i ærmerne og selve hætten var også lavet af naturprodukter.
Nu taler man jo om "grønlænderkajakker" og de fleste tror, at det så drejer sig om en eneste type, men det er meget forkert. De bliver også benævnt som eskimokajakker, og der er helt op til 80-90 forskellige typer, eller endda flere end de 90, når man tager de canadiske og i det hele taget hele Polarområdets eskimokajakker med i betragtning.
Ud fra bl.a. stævnekonstruktionerne kam man se, hvor de hører til, og hvilken bygde de kommer fra. Sydvestgrønlandske kajakker med deres lange stævne og gode balance, som den vi er i besiddelse af, er formidable at tumle i de store Nordatlantiske bølger, modsat sydøstlige typer, som er lange i stævnene og meget smallere med dertil hørende langt mindre stabilitet, altså typer, der er meget vanskelige at holde balancen i, og som desuden også er meget sværere at komme ud af i tilfælde af, at man skal frigøre sig fra den, f.eks. hvis en grønlændervending fejler totalt. Tager man længere mod nord, hvor bølgerne ikke er så store og kraftige pga. de større eller mindre isbjerges tilstedeværelse, finder man helt andre kajaktyper, hvoraf nogle har store og brede cockpit, medens andre har mindre eller smallere typer.
Det er klart; jeg kunne ikke dy mig for at afprøve vores i høj sø, og den er utrolig god både i mod- og medsø. Jeg befandt mig rigtig godt i den uanset hvorfra bølgerne kom, så jeg kan bekræfte, at den er god i alle forhold.
I alt 33 roede i år 2000 mindst 1 langtur. Nogle var mere flittige end andre. Per Fraulund roede over 1.000 km, hvilket er over halvdelen af de km han roede det år. Eiliv Svalastoga, Johnny Petersen og Søren Mikkelsen fik deres sølvpagaj, hvilket især skyldes en helt vidunderlig tur til den vestsvenske skærgård. Pagajen har bragt billeder fra turen i oktobernummeret, og der planlæggers allerede nu en ny tur på 7-10 dage, så det er bare med at komme i træning hvis du også vil med. Eiliv og Johnny havde i god tid sikret sig deres sølvpagaj, men Søren manglede stadig 76 km, da kalenderen viste 29/12. Han havde lovet at han ville få den. Vejret var ikke det bedste til langtur, men han allierede sig med Jens Kaae Christiansen og Keld K. Christiansen. Jens skulle ro med og Keld skulle sørge for tørt tøj, varme og kolde drikke, være mobil varmestue og hvad han ellers kunne finde på for at gøre turen så "behagelig" som mulig. På to dage lykkedes det de to gutter at få roet de 76 km på trods af det var koldt og noget blæsende. Flot klaret.
Hos damerne fik Lone Schultz-Pedersen roet nok km til at få guldpagajen og Anne Marie Volt fik roet sig til søvpagajen. Anne Marie roede 2/3 af sine km på langture.
HK har indkøbt 2 nye romaskiner som allerede bliver flittigt brugt. De er indkøbt til glæde for alle dog kræver vi at man har kendskab romaskinen inden man sætter sig op på den. Her kan man spørge en af de roer som benytter romaskinen. Når man er færdig med at ro på maskinen skal man huske at slukke for displayet, slække på elastikkerne til "pagajen" og udfylde sit romaskine kort. Der må ikke bruges sko på romaskinen. Spørgsmål, klager, mangler osv. vedrørende romaskinerne bør giver til Christian Høier som har ansvaret for dem.
© 2011-2024