Ro-reglement for Hellerup Kajakklub

§ 1 GENERELLE SIKKERHEDSREGLER

Stk. 1. Ethvert fartøj skal være forsynet med tydeligt navn og klubbens logo, samt, når det er i anvendelse, medføre en CE godkendt rednings-/svømmevest pr. ombordværende og et fastgjort øsekar.

Bestyrelsen kan dispensere herfor for så vidt angår kaproning.

Stk. 2. Et medlem skal være frigivet som kajakroer for at må ro alene

Stk. 3. Børn under 12 år skal altid være ifølge med voksne.

Stk. 4. Unge under 14 år skal være iført CE godkendt svømme- eller redningsvest hele året.

Stk. 5. I mørke skal der roes med hvidt lys som kan ses fra alle sider

Stk. 6. Vinterroning: I tiden fra 1. oktober til 1. maj skal følgende sikkerhedsregler følges:

Rednings-/svømmevest skal bæres fastspændt på roeren.

Der må ikke roes længere udenfor bølgebrydningslinien end 50 meter.

Roeren skal have mindst 300 kilometers roet erfaring, før man må ro alene sydpå eller alene nord for den Grønne Badeanstalt.

§ 2 SPECIELLE SIKKERHEDSREGLER I FORBINDELSE MED ROVAND OG KAJAKTYPER

Stk. 1. HK’s begynderområde er distancen mellem Hellerup Havn og Den Grønne Badeanstalt.
I dette område gælder:

Gæster og ikke frigivet medlemmer, må ro med frigivet medlemmer (§3)

Begyndere over 18 år må ro to og to når deres begynderprøve (§8.2) og svømmeprøve (§8.4) er bestået.

Stk. 2. HK’s daglige rovand er Øresund, samt søerne omkring TCB (Bagsværdsø, Furesø, Lyngbysø, Farumsø og Vejlesø). I dette område er der ikke yderligere sikkerhedsregler end de generelle sikkerhedsregler (§1)

Øresund:

I Svanemølle- og Kalkbranderihavnen er det en henstilling fra Havnefoden, om at man ikke ror ind hvor lystbådene er fortøjret (Skilt ved indsejling). Der bør roes til og fra de enkelte klubber, under den lave bro mærket (Kun robåde). Derudover skal holdes over 10 meters afstand til kulkajen, når der ros til kalken.

Ved badestrande, skal der fortrinsvis roes uden om svømmeområdet, mærket med gule bøjer, når der er badegæster og vejret tillader det.

Der må aldrig ros igennem et arbejdsområde omgivet af gule bøjer med et kryds på.

Farumsø:
Her er der særlig begrænsning for bådtrafik. Der skal være HK klub logo på kajakken for at ro på søen. Hvis ikke kan tilladelse lånes i Nord eller Holte.

Stk. 3. Alt andet (undtagen åbent vand) betragtes som andre farvande
I dette område er der ikke yderligere sikkerhedsregler end de generelle sikkerhedsregler (§1)

Stk. 4. Åbent vand er defineret som der hvor roeren er ud over svømmeafstand til land

I dette område gælder:

Alle roer skal have svømmevest på

Tur- og kapkajakker skal være i en gruppe på minimum to kajakker

Havkajak må gerne ro alene på åbent vand, såfremt der medbringes paddlefload og pumpe.

Surfski må gerne ro alene på åbent vand, såfremt der benyttes sikringsline fra pagaj til surfski og fra roer til surfski

§ 3 GÆSTER OG IKKE FRIGIVET MEDLEMMER

Stk. 1. Et medlem skal være frigivet og have mindst 300 kilometers roet erfaring samt være fyldt 18 år, for at kunne ro med personer der ikke har bestået begynderprøven (gæster og ikke frigivet medlemmer).

Der må kun roes på distancen mellem Hellerup Havn og Den Grønne Badeanstalt.

Et medlem må højst have to gæster med ad gangen.

En person må højst komme ud og ro tre gange som gæst i klubbens både.

Bestyrelsen kan dispensere herfor.

§ 5 GODKENDELSE AF FARTØJER

Ethvert fartøj, der tilføres klubben, kan, før det må anvendes, kræves gennemprøvet af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer for sin evne til at holde sig flydende i bordfyldt stand.

Et fartøj, der ikke er ordentlig holdt, eller af bestyrelsen erklæres usødygtigt, skal af ejeren fjernes fra klubbens område.

§ 6 UNDERVISNING

Nye medlemmer, der skal have kajakundervisning, skal have dette af klubbens instruktører, som har gennemført Dansk Kano- og Kajakforbunds instruktørkursus.

Bestyrelsen kan dispensere for ovennævnte.

§ 7 UNGDOMS UNDERVISNING OG RO REGLER

Stk 1. Unge under 18 år som ikke har bestået sine sikkerhedsprøver og er frigivet, skal følge undervisningen i ungdomsafdelingen.

Stk 2. Hvis de unge ikke følger undervisningen, (f.eks. kun ror med deres forældre/frigivne medlemmer), vil de blive udmeldt af klubben.

Stk 3. Frigivne roere over 18 år der har roet mere end 300 km må ro med børn og unge under 18 år mellem Hellerup Havn og Den Grønne Badeanstalt, såfremt de har forældrenes tilladelse.

§ 8 INSTRUKTION AF BEGYNDERE OVER 18 ÅR

Stk. 1. Et hvert nyt aktivt medlem skal bestå følgende for at blive frigivet som roer:

1. Begynderprøven

2. Entringsøvelse

3. Svømmeprøven

4. 100 km. roerfaring

Prøverne skal aflægges overfor to personer, hvoraf den ene skal være uddannet instruktører og godkendt af bestyrelsen.

Prøverne samt 100 km roerfaring skal være erhvervet inden for instruktionsperioden.

Instruktionsperioden for det enkelte hold fastsættes af holdets chefinstruktør/instruktørteam.

Begynderne må ro to og to uden ledsagelse af en instruktør eller hjælpe instruktør i HK’s begynderområde, når begynderprøven og svømmeprøven er bestået.

Efter aflæggelse af prøver samt 100 km roerfaring kan begynderen blive frigivet efter instruktørens samlede vurdering af, om vedkommende færdes sikkert i kajakken.

Stk. 2. Begynderprøven består af følgende færdigheder:

1. Løft, håndtering, isætning, indstigning og udstigning (Selvstændigt og sikkert).

2. Ro fremad i en lige linje over 200 meter jævnt og symmetrisk.

3. Ro baglæns i en lige linje.

4. Stoppe kajakken effektivt og sikkert vha. få kraftfulde skoddetag

5. Dreje kajakken 360 grader på stedet vha. kombination af rotag og skoddetag.

6. Manøvrerer kajakken vha. roret og vægtfordeling. (Roning i 8-taller)

7. Sidetag – sidelæns roning ca. 5 m.

8. Støttetag til begge sider (”klappe” på vandet).

9. Svømme sikkert ca. 20 meter med kajakken.

10. Makkerredning: entring med assistance fra hjælper i kajak.

11. Tømning af kajak fra stranden og broen.

Stk. 3. Entringsøvelsen udføres på følgende måde:

Roeren skal kæntre kajakken på dybt vand (må ikke kunne bunde), samtidig med at kontakten med kajakken bibeholdes. Derefter skal roeren vende kajakken og kravle op i kajakken igen.

Roeren må modtage hjælp fra en anden person, som også er i vandet.

Stk. 4. Svømmeprøven over åbent vand foretages fra badebroen ved Tuborg Havn til badebroen ved Nova.

Distancen er ca. 400 meter.

Prøven supplerer svømmekundskaberne på 600 m som begynderne har ved indmeldelsen i klubben.

Stk. 5. Nye aktive medlemmer over 18 år, der har bestået begynderprøven jvf. § 2 stk. 2 må ro iført svømmevest på strækningen Hellerup Havn til begyndelsen af Kystvejen (Den grønne Badeanstalt) i en afstand af maksimalt 100 meter fra kysten i følgeskab med mindst en anden roer på mindst samme niveau.

Stk. 6. Bestyrelsen eller mindst 2 af klubbens bestyrelse-godkendte instruktører kan til enhver tid dispensere fra stk. 5.