Sponsor i Hellerup Kajakklub

Vi er i Hellerup Kajakklub meget stolte af at være vokset til en klub på ca. 600 medlemmer. Vi har haft tilgang inden for alle aldre og niveauer. Dette er resultatet af arbejde fra mange ihærdige frivillige, der gør et kæmpe stykke arbejde. Vi står dog ikke alene. Vi er nemlig ved at opbygge et sponsorteam af sponsorer og støtter, der hjælper os med at opfylde vores ambitioner.

Sponsorteamet

Sponsorteamets hovedopgave er at støtte især ungdoms og eliteafdelingen i Hellerup Kajakklub mere professionelt med tilskud til deltagelse i nationale og internationale stævner og indkøb af materiel som stævnetøj og både.

Klubbens målsætning med ungdomsarbejdet er både at fremme glæden ved rosporten blandt de unge, som er på motionsniveau, og støtte de roere, der ønsker at træne på eliteniveau.

Hellerup kajakklubs ungdomsafdeling består af ca. 60-70 unge mellem 10 og 18 år, som deltager aktivt i klubbens træning 2-5 gange om ugen, og som løbende deltager i stævner på alle niveauer. Flere af klubbens unge roere deltager i den danske elite og på landsholdet.

Sponsor - noget for dig?

Som sponsor i Hellerup Kajakklub bliver du medlem af et netværk af lokale erhvervsdrivende og virksomheder med interesse i nærområdet.

Vi holder et årligt netværksmøde, hvor du har mulighed for at møde de andre sponsorer over en let forfriskning og hyggeligt samvær høre mere om kajaksport og ungdoms/elitearbejde.

Som sponsor støtter du med et årligt beløb, eller i form af fx en kajak. Ud eksponering her på hjemmesiden og i klubben, kan vi også tilbyde bannere til stævner afhængigt af sponsoratets størrelse.

Kontakt os på sponsorteam@hellerup-kajakklub.dk

Vores kernesponsor

Vores sponsorer

Vores støtter