pagaj september 2001

Sommeren er desværre slut, men det har været en god sommer. Masser af solskin. Dog har vi hele sommeren været plaget af en umiskendelig lugt af kloak fra byggeriet ved Tuborg. Det må være dejligt at betale 20.000 kr/måned i husleje og så bo midt i en stank af kloak.
Mange har været på kortere eller længere ture. Nogle har været en tur på Færøerne at ro, andre i Sverige og nogle har padlet de danske farvande tynde. Årets Pinsetur druknede i regn, læs om strabadserne.
Ungdomsroerne har været flittige deltagere i løb og det er gået dem godt. Læs om hvordan det er gået til Maribo regattaen, ved kortbane DM og marathon DM, hvor det i alt blev til 3 sølv og 2 broncemedlaljer.
Klubmesterskaberne var atter i år en succes med spændende konkurrencer og nye vindere. Jacob Juell slog for første gang til og vandt sprinten foran Alex Hoe. Hos damerne blev Janne Meldgaard for første gang seniormester i 500m. Læs mere om klubmesterskaberne i Pagajen.
Lige før Pagajens deadline kom den triste meddelelse at Jørgen "Danmark" Hansen var død kun 53 år gammel. Læs nekrologen.
Marc Reifling har skrevet en kronik om "HK-en arbejdsplads eller et harmonisk sted". Læs den og tænk lidt over om du kan gøre noget.
Vinteraktiviteterne skal til at begynde og der er mange tilbud, både til dem som vil røre sig og dem som hellere vil hygge sig med et spil bridge. Læs om vinteraktivitetstilbudene i Pagajen eller på HKs hjemmeside www.hellerup-kajakklub.dk, hvor aktivitetslisten jævnligt opdateres. Med til vinteraktiviterne hører efterårsrengøringen den 6-7/10, Standerstrygningen den 13/10 og generalforsamlingen den 18/11. Mød op og vær med.

Formanden har ordet
Kære HKere.

Medens dette skrives er sensommeren på sit højeste. Formentlig har alle medlemmer haft sommerferie med godt og solrigt vejr, noget som ikke lader sig gøre hvert år. Jeg har derfor med stor gælde konstateret at mange har benyttet sig af vejret til en aftentur i kajakken, med efterfølgende hygge omkring grillen. Begynderholdene er efterhånden færdige med aflæggelse af prøver og er også flittige brugere af klubben. Vor festchef Pernille, havde da også arrangeret en meget vellykket sommerfest for både nye og gamle - tak for det. Janne og Mia Meldgaard har markeret sig flot til DM - begge med medaljer af bronze. Det har fået bestyrelsen til på ny at sætte kap/elite på dagsordenen. Der er flere store begivenheder på vej - jeg skal her blot nævne Mølleåens Blå Bånd i september hvor vi gerne skulle deltage med flest roere (vi kan vinde en kajak.), og ikke mindst standerstrygningen - handicapafslutning - generalforsamling - se inde i bladet. Sluttelig skal der lyde en opfordring til alle medlemmer om at tage vare på vor fælles bådpark, som over sommeren er mærkede af det hårde slid. I år har skaderne været over det sædvanlige - derfor en særlig tak til materielforvalteren, Jørgen W og hans utrættelige hjælper Per.
Fortsat godt efterår - og husk at kajak kan udmærket roer om vinteren. Vi ror hver weekend kl.10.00 så mød blot op.

 

Kærlig hilsen Johnny Petersen Formand.

Den tur glemmes aldrig

Af Lone Schultz-Pedersen

Det var godt jeg huskede gummistøvlerne og regntøjet. 4 dage i strålende sol var hvad vi havde regnet med, i stedet solede vi os i øsende regn det meste af tiden. Årets Pinsetur blev en våd affære, for nogle mere våd end andre.
Vi tog af sted fredag eftermiddag i rimelig godt vejr og humøret var højt. Endelig skulle vi til paradiset og nyde det. Birgitte J (dengang boede hun i Sønderborg) var med på turen og vi kørte sammen. Ralph og Aase var kørt noget tidligere, så de kunne nå en rotur. Per F lånte os sin nyindkøbte gummibåd, så vi hurtigere kunne færge bagagen over på Paradisøen. Det var klogt af ham. Den var ret svær at få pustet op. Det var noget med en ventil der gjorde, at vi ikke kunne bruge en luftmadraspumpe, så den måtte pustes op med lungernes kraft. Det blev Ralph meget hurtigt træt af, men pustes op det skulle den.
På vej til Paradisøen skulle Birgitte J lige have fyldt vand på sin vanddunk, og vi stoppede på Hallandsåsen. Her var kokken i det lille cafeteria på rastepladsen meget venlig og fyldte dunken for hende for som han sagde "Det kræver en mand". Vi var knapt nok kommet ind i bilen for at køre de sidste 20 km da det begyndte at øsregne. Det regnede så meget, at vi overså den afkørsel vi skulle have været af, men heldigvis kommer den næste et par km senere.
Vel ankommet til parkeringspladsen ved paradisøen mødte vi Ralph og Aase. Straks gik vi i gang med at puste gummibåd op og det begyndte at regne lidt igen. K2erne blev sat i vandet og vi begyndte at færge bagagen over, mens Ralph pustede videre. Det gik problemfrit og regnen var holdt op. For en sikkerheds skyld tog jeg min store presenning med over på øen, da det kunne ligne mere regn. Teltene blev hurtigt rejst. Dvs. Ralph og Aase havde vidst et lille problem. Det var et helt nyt telt, og de vidste ikke helt hvordan det skulle se ud opslået. Efter nogle forsøg lykkedes det. Netop da vi var færdige ankom bilen med Dan E, Birgitte D og Annette W. Så begyndte det at regne igen. Birgitte D fik til opgave at rejse det telt hun og Annette skulle bo i mens Annette færgede bagagen over. Det gik fint - færgningen - værre var det med teltrejsningen. Der manglede ligesom noget. En dum lille teltstang havde forputtet sig hjemme i det Duunske hjem og ville ikke med på Paradisøen. Det var kun det lille problem. Nu storregnede det og oversejlet skulle gerne hurtigt¼. - oversejlet???? Hvor var oversejlet? Det Duunske hjem må have stor tiltrækningskraft på teltudstyr. Det ville også hellere være hjemme. Annette færgede videre lykkeligt uvidende om katastrofen. Hvordan Birgitte fik fortalt Annette om et vådt natlogi ved jeg ikke, men de kan da stadig tale sammen. Kavaleriet har det jo med at komme i sidste øjeblik og kavaleriet den dag bestod i min store presenning. Den passede helt perfekt til det telt der blev stablet på benene med manglende teltstang. Alle pløkkerne var med! Det regnede stadig. Mobiltelefonen er heldigvis opfundet og Birgitte kunne ringe hjem og få arrangeret at Per og Vita tog et telt med til dem.
Birgitte havde et eller andet med ting der manglede. Vores berømte toilet skulle samles og hjemme i HK havde de ikke kunnet finde mere end 3 ben. Lidt upraktisk. Men man er vel ikke HKer for ingenting, så et eller andet skulle nok dukke op som kunne bruges som ben 4. Helt tilfældig havde nogle tidligere besøgende på øen efterladt stativet til et strygebræt (hvad man skal med et strygebræt på en ø uden el er mig en gåde). Det passede perfekt til ben 4. Lidt vold på stativet og vupti vi havde et så godt som nyt toilet. Hvor heldig kan man være?
Endelig var alle installeret og vi kunne tænke på noget at drikke og spise. Det var blevet temmelig sent og det regnede stadig. Birgitte J havde købt en kasse øl på færgen, så den gik vi i gang med at tømme.
Næste morgen regnede det ikke, og vi skyndte os at få lavet morgenmad. Der skulle også graves toilethul og toilettet skulle installeres. Hvor er der dog meget at gøre på sådan en tur. Efter den "mange" pligter var det tid til en rotur. Jeg havde læst om der skulle være en ødegård til salg med adgang til søen. Vi ville se om vi kunne se den. Jeg blev helt skæv i hovedet af at kigge mod land hele tiden, men vi fandt ikke huset denne gang. Lige inden vi var færdige med roturen begyndte det igen at regne. Om eftermiddagen ankom Per F og Vita. Det regnede stadig. Vi andre roede en tur, mens de slog telt op og gjorde sig det behageligt. Trætte efter dagens anden rotur var det tid til hygge. Vinflaskerne og chipsene blev fundet frem, og dem i de små telte kom på besøg i de store telte, hvor man kunne sidde i ly for regnen. Så hyggede vi os til der kom et ophold i regnen. Vi hyggede og hyggede for der kom ikke noget ophold. Faktisk regnede det 24 timer i træk. Dan trak sig tilbage til sit superminitelt og tændte for trangiaen, så han kunne koge en dåse suppe. Andre nøjedes med rugbrødsmadder. En fordel ved regnvejr er at myggene holder sig væk. Pludselig var der en som så en hvis kanin - og nej - så meget havde vi ikke fået at drikke. Paradisøen er blevet befolket med en hvid kanin og en brun kanin. Det er meget hyggeligt med dem hoppende omkring, men forhåbentlig er det to af samme køn så der ikke lige pludselig er 50 kaniner.
Aase havde glædet sig til at sove til lyden at regn på telttaget, men efter en nat med uafbrudt trommen på telttaget var hun kureret. Fra Per og Vitas telt lød nogle utilfredse ord om at alt var vådt og hos Birgitte og Annette var der også en vis utilfredshed omkring våde soveposer. Om natten var vinden vendt så regnen var pisket ind i deres telt. Det er straffen for ikke at gide slå et andet telt op selvom det regner! Per og Vita havde bare et utæt telt, men de havde et ekstra med, og så blev det slået op Det er svært at komme ud af soveposen når man kan høre regnen bare plasker ned, men lige pludselig var alt stille og 5 sekunder senere var alle ude at teltene for nu skulle der laves morgenmad. Ak kun en stakket frist så regnede det igen. På formiddagens rotur mødte vi nogle andre danskere og de sagde vejret ville fortsætte på samme måde. Skønt - "lige hvad vi ville høre". Søndag eftermiddag holdt det op med at regne i hele to timer og vi nåede næsten at få lavet mad i tørvejr. Humøret fejlede ikke noget. Det er utroligt så glad man kan blive for lidt tørvejr. Det våde tøj blev fjernet fra tørretræet og hængt op så det bedre kunne tørre, i håb om at dagens prøvelser med at komme i vådt koldt rotøj kunne undgås. Tøjet nåede aldrig at tørre helt på denne tur.
Man lærer hele tiden noget nyt og Birgitte D fandt ud af, at hendes rosko er den perfekte vinflaskeholder. Så kære HKer rådet er hermed givet videre. Der kom nu længere og længere ophold mellem regnbygerne og vi kunne sidde ude noget af tiden. Dog var vi klar til hurtig indrykning. Mandag skulle blive noget helt specielt. Solen kom frem. Vi besluttede også, at nu ville vi finde den ødegård. Kortet blev nøje studeret og vi fandt ud af hvor vi kunne komme i land for at se gården. Vi fandt den og det så ret lovende ud. Vi var et par stykker som snakkede om det kunne være fedt med en ødegård lige ned til vandet. Eneste problem var, at denne gård ikke lå lige ned til vandet, men vi skulle have bondemandens tilladelse til at have kajakker liggende ved søen. Det ville han ikke give os lov til. Der skulle være "fridfyllt" så han kunne tjene en masse penge på at leje sine 3 sommerstugar ud til tyske turister. Jeg tror ikke han kunne lide danskere.
Om eftermiddagen tog Ralph og Aase hjem og så kom solen rigtigt frem. Vi nød det rigtigt og glædede os til en rotur i solskin. Da vi kom tilbage fra roturen var der en masse uro inde på land. En masse telte var slået op og biler drønede rundt. Det viste sig at være en af de der "spontane" fester hvor der lige pludselig er party og alle fra nær og fjern kommer. Vores eneste trøst var, at der ingen strøm er, så strømmen til musikanlægget skulle komme fra bilerne. Næste morgen var pladsen fuldstændig ryddet. Vi nød dog det gode vejr som kun blev afbrudt at en enkelt regnbyge. Grillen kom i brug. Det er sjovt at se hvad den enkelte har med. Nogle klarer sig med dåsemad på hele turen, mens andre leger gourmeter med lækkert kød og tilbehør. Alle kan dog blive enige om vin til maden. På trods af en ikke helt stille aften med tanke på vores naboer blev det alligevel en dejlig aften med levende lys og hygge. Tirsdag regnede det igen. Vi pakkede de våde telte ned og færgede al bagagen over til fastlandet og pakkede bilerne inden vi tog dette års pinseturs sidste rotur. Vi glæder os allerede til næste års pinsetur, for vejret kan kun blive bedre.

Jørgen "Danmark" Hansen er død.

Af Lars Skytte og Alex Hoe

I begyndelsen af august døde Jørgen Hansen på Hawaii, hvor han har boet siden 1974. Han blev 53 år.

Jørgen blev medlem i klubben 1964, hvor han hurtigt markerede sig med en bemærkelsesværdig aktivitet. Samme år fik han sølvpagajen og året efter guldpagajen efter en tur i den stockholmske skærgård og derefter med 4 klubkammerater på en tur fra Stockholm til Helsingfors. Året efter roede han med Erik Wilche Korsika rundt. Samme tokløver roede med i Riba de Sella, som var et af datidens spændende løb.
Fra langtursroning til langdistancekaproning er der ikke så langt, og de mange kilometre gav Jørgen styrke til at gøre sig gældende i mange langtursløb. I 1968 blev han nr. 2 i det nystartede Gudenåløbs turklasse. Året efter vandt han samme løb med Bo Leihoff i K2 kap i et forrygende uvejr. Desuden har han vundet Kronborgløbet 2 gange i K1 tur. I 1968, kun 20 år gammel, erhvervede han DKF's langtursplade i sølv for at have roet 4000 km i langture over 50 km. Dette indbragte ham et jættepoint. Jørgen var kendt for sin hårdføre popo, hvilket gav ham tilnavnet "Knastrøv". Han kunne fortsætte uden ømhed i popo'en langt tid efter andre var hoppet ud af kajakken.
I påsken 1969 deltog Jørgen med Alex Hoe som de første udlændinge i Devizes - Westminster, som er et løb på 200 km med 77 overbæringer. Desværre lykkedes det ikke at gennemføre, de sank på Themsen i nogle voldsomme krabbebølger og var for udmattede til at fortsætte. En af Jørgens mest forrygende ture i kajak var da han i 1973 deltog i en ekspedition ned ad Coloradofloden. Han skrev selv om turen under overskriften "500 km i en vaskemaskine". I 1974 flyttede han til Hawaii, hvor han nedsatte sig som revisor. Mange har i årenes løb besøgt Hawaii og fået en excellent behandling af Jørgen. Han fik senere amerikansk statsborgerskab og spillede i øvrigt golf med tidligere præsident Clinton. Han besøgte kun Danmark en enkelt gang. Nemlig for et par år siden, hvor han var vært for et mindre arrangement i klubben.
Navnet Jørgen "Danmark" kaldte han sig selv efter sin første udenlandstur. Et tilnavn som har fulgt ham siden. På trods af de mange år, som er gået siden Jørgen forlod Danmark er vi mange, som husker hans bedrifter. Jørgen efterlader sig sin kone og 2 børn. Æret være Jørgen "Danmarks" minde.

Medaljer til Janne Meldgaard ved kortbane DM

Af Lone Schultz-Pedersen

Årets kortbanemesterskaber på Bagsværd Sø vil blive husket forskelligt at mange. Nogle vil huske det for de regnkaskader der væltede ned over roerne under de lange løb. På tidspunkter kunne man ikke se 500m mærket pga. regn! - og samtidig kom der nogle gevaldige vinstød. Andre vil huske det for nogle gode oplevelser - ikke mindst Janne Meldgaard, som sammen med sin nye romakker Pernille Petersen fra Skanderborg tog hele 3 sølvmedaljer i K2 i dame ungdom-klassen. De to piger aftalte så sent som i sommerferien at de ville ro sammen til DM, så det er flot gjort. De to piger var suveræne toere i de løb de stillede op. Der var god afstand til dem på trediepladsen. Janne roede også alene og her blev det til femtepladser på 200m , 500m og 2.500m.
Mia Meldgaard havde også et godt DM. Konkurrencen er hård i dame yngste. De er mange der ligger og kæmper. Mia roede sig i finalen både på 200m og 500m og her blev det til en 7. hhv. en 5. plads. Især på 500m'eren kunne det være blevet bedre, men da starten gik, lå Mia meget skævt i startboksen. Hun var langt efter de andre i starten, men fik kæmpet sig godt op.
Hos herre ungdom roede boede Søren Karkov og Frederik Lund sig i semifinalen, men her sluttede festen. Søren var dog ret tæt på en finaleplads på 500m.
Vores seniorherrer gjorde hvad de kunne. Esbern Sjøgaard og Christian Høier fandt ud af der bliver roet meget stærkt i herrernes 10.000m K2. De var med til 200m og så måtte de slippe. De sluttede som nr. 6. Jacob Juell nåede lige præcis ikke at ro sig i semifinalen på 200m og 1.000m.

Bronze til søstrene Meldgaard

Af Lone Schultz-Pedersen

Danske mesterskaber i marathon blev i år afholdt i Vallensbæk. Oprindelig skulle der være roet både på havet og på søerne, men en meget kraftig vind især om søndagen gjorde, at alle løbene foregik på søerne. De er dejligt lavvandede, så det er en hård omgang at gennemføre og så i den vind. HK havde glædeligt mange deltagere med. Hele 13 havde meldt sig, hvilket gjorde HK til den klub som havde næstflest deltagere.
Lørdag skulle herre K2, dame K1 og herreungdomsroerne ro. I dame K1 tur stillede Birgitte K Schmidt og Birgitte Jørgensen op. Efter første overbæring fandt de ud af de ikke kunne følge med de hurtigste og blev enige om at følges ad. Det blev til en 4'de plads til Birgitte J og en 5'te plads til Birgitte KS. Hos herre ungdom skulle Søren Karkov og Frederik Lund ud at prøve kræfter med de andre ungdomsroere. Her klarede Søren sig bedst med en 7'ende plads. Frederik kom ind som nr. 11.
Søndag var vejret mildest talt miserabelt. Hård vind og regnbyger. Nu var det herrernes tur i K1 og damernes tur i K2 samt ungdomspigerne i K1. Hos herrerne stillede Alex Hoe op i klassen for de 36-42-årige og kunne blandt disse "årsunger" klare sig ind på en 5'te plads. Ulrik Storr-Hansen fik også en 5'te plads i klassen 43-49 årige turbåd. I dame K2 stillede Vita Østengaard op med Signe Hansen fra Vallensbæk som makker og de to klarede pudsigt nok også en 5'te plads. Så kommer dagens bedste resultater. Først kom Janne Meldgaard godt kæmpende for 3'die pladsen og hun fik den. Stort tillykke til Janne. Næsten lige så spændende var det med Mia Meldgaard. Der var kun godt et minut mellem nummer et og tre, hvor Mia fik 3'diepladsen. Stort tillykke til Mia.
Endelig skal det da lige bemærkes at Casper Licht, som stiller op for en anden klub opnåede sit bedste resultat i marathon nogensinde ved at blive nummer 4 i herre senior. Tillykke til Casper.

HK - en arbejdsplads eller et harmonisk sted

Af Marc Reifling, idrætsleder

Mange har nok hørt nogle flere medlemmer snakke om, at HK er en klub og ikke en idrætsforening. Med forening er ment et sted, hvor folk betaler for at benytte en idrætsmæssig facilitet.
Mange har responderet "hold nu kæft - det bliver det aldrig". Andre holder bare deres kæft, for de ved godt, at de kun anvender HK til låne en kajak, tage et bad, og tage hjem.
Som medlem i HK siden 1992 og nu bestyrelsesmedlem har jeg oplevet klubben fra både sine gode og dårlige sider. Jo ældre HK-medlem jeg bliver, desto mere forstår jeg hvad, de førnævnte medlemmer snakker om.
HK har siden sin spæde begyndelse bygget på idealet, at ingen skal betales for det arbejde, som de yder som medlem. Som medlem i en klub med et lavt kontingent forventes det, at man møder op og hjælper til, når der skal gives en hånd. De som har mere tid og engagement kan melde sig til tillidsposterne i bestyrelsen.
Idealerne har klubben - især de ældre medlemmer - værnet om siden 1921, hvor HK blev til. Og godt for det. Idealer er vigtige at holde fast i - især hvis de er centrale for klubbens eksistensgrundlag.
Ikke desto mindre er der sket meget siden 1921. Medlemspopulation har udviklet sig mangedobbelt. Bare siden 1992 er vi blevet over 100 flere medlemmer. Omgivelserne har også ændret sig. Unge i dag tilhører zapper-generationen, som er kendt for at flakke mellem de mange muligheder, der forelægger - også de idrætsmæssige. Dette ses også generelt idet, at der sker en udskiftning af ca. 50 medlemmer om året. De ældre har fået et mere stressende arbejdsliv siden halvfjerdserne. Altså står vi med nogle medlemmer, som nok ikke har meget andet overskud til HK andet end at ro.
Alene det faktum, at klubben har en medlemstal, der nærmer sig de 400, bør give en indikation af det administrative arbejde, som pålægges de frivillige bestyrelsesmedlemmer. Dette kan for nogle måske også forklare hvorfor, at bestyrelsen måske ikke altid er lige visionær og ildsprudlende, som man oplevet for en del år siden.
Vil en lønnet eller kontingentfri bestyrelse sikre en mere professionel drift af klubben? Det er muligt. Men denne kronik er skam ikke en agitation for det.
En reduktion af bestyrelsesmedlemmerne vil helt givet også kunne sikre mere effektive møder og hurtigere procesbehandlinger og generelt set flere handlinger. Men det er heller ikke der, jeg vil hen.
Klubbens bærende element er medlemmerne. Med andre ord, så er det DIG, som er det bærende element. Det er ikke klubbens bestyrelse, der skal køre driften (de skal styre). Det er der simpelthen ikke ressourcer til i en frivillig organisation. Taget det ekstrem lave kontingent i betragtning er det vel også meget fair, at medlemmer skal tage ansvar!?!?
Klubben har udliciteret den sure tjans at gøre rent flere gange om ugen. Men dette kan vi altså ikke gøre med opgaver, så som at lave fester, (rydde op efter fester), sørge for tilmeldinger til Handicap, sørge for tidstagning til Handicap, sende tilmeldinger til stævner, ro med instruktionsholdene, lave små skader på kajakkerne, når du ødelægger dem. Det er der ikke råd til!
Jeg kan blive ved med at remse små og større opgaver, som klubbens almindelige medlemmer skal løfte. Som det blandt andet ses, er det ikke kun opgaver, som løses når du er i klubben. Men opgaver, som skal løses over en længere periode/sæson.
Det, jeg har kunne konstatere gennem to års lederarbejde i HK, er, at ikke kun er du dårlig til at rydde op efter dig, du er også dårlig til at rydde op efter kammerater, som måske pludselig har haft dødtravlt eller har glemt opvasken.
Men endnu værre, så er du dårlig til at tage et ansvar for den klub, som du er medlem af. Du er bange for at engagere dig i et arbejde, selvom opgaven måske er ekstrem lille i forhold til hvad andre medlemmer, som betaler lige så meget i kontingent, løser af opgaver. Ansvar er åbenbart farligt! Denne mentalitet blandt klubbens medlemmer bliver nødt til at ændre sig, ellers bortfalder eksistensgrundlaget. Tordenskjolds soldater kan ikke videreføre klubben! Det er dig og de nye medlemmer. Du skal blive bedre til at deltage i klubaktiviteter og blive bedre til at tage ansvar i de mange opgaver, som skal løses. Og hvem har nogen sinde sagt, det er kedeligt?
Og vi skal alle blive noget bedre til at integrere nye medlemmer - både helt nye, men også overflyttere fra andre klubber. Hvis vi ikke stopper op nu, og sikrer ovenstående, så er vi så godt som den idrætsforening, der snakkes om.
Giv et nap med i det daglige arbejde - tag ansvar!, og hjælp med at beholde HK en klub, hvor det er sjovt at yde et frivilligt stykke arbejde. Start evt. ved Generalforsamlingen den 18. november: Mød op og deltag aktivt. Meld dig til nogle udvalg, hvor du mener du kan hjælpe til! Denne kronik skal ikke forstås som et brokke brev, men en opfordring til klubbens medlemmer om at tage ansvar i klubarbejdet, og medvirke til at "presse" den oprindelige ånd frem i HK igen.

Det skal understreges, at kronikken ikke er et udtryk for bestyrelsens mening, men alene og uforbeholdent forfatterens egen.

Hjælp til færre skader

af Sonja Reifling

Hvordan får man en bordfyldt båd op fra en bro?? Mange ved det - nogle har glemt det - men efter at vi har fået ødelagt endnu en båd ved forkert tømning/optagning har bådformand Jørgen W (efter søvnløse nætter) udtænkt en genial måde for de både, der har rordæksel. Metoden er afprøvet på mig - det beviser, at alle - store som små - unge som ældre kan bruge den.

Med rordæksel
Man tager rordækslet af - tager fat i stævnen og løfter båden langsomt, til den står næsten lodret og agterdækket er under vand. Vandet presses herefter stille og roligt ud af rorhullet. Efterhånden som båden bliver lettere, løfter man langsomt fra stævnen båden op af vandet indtil der kun er vand fra rorhullet og ud i agterstævnen - og vups båden er tømt for vand og nem at løfte op på broen. Denne metode kræver minimum af kræfter.

Uden rordæksel
Såfremt der ikke er rordæksel på båden benyttes den gamle måde med at sætte sig på broen og tage fat med begge hænder i cockpitkanten, der er længst væk. Løft langsomt båden op af vandet mens vandet løber ud af cockpittet. Når vandet er et godt stykke under sædekanten, kan man tømme på vanlig måde fra en af enderne. Denne måde kræver flere kræfter, men er den eneste mulige, hvis vi skal undgå at ødelægge flere både.

Blodsmag i munden

Af Marc Reifling

Det gik vildt for sig, da klubmesterskabernes korte distancer blev afviklet lørdag den 18. august. Knap 40 af klubbens medlemmer mødte op med supportere i masse vis for at dyste om at blive klubmester i en af de mange discipliner.
Arrangementet startede med instruktion af idrætslederen kl. 16.15 og allerede en halv time efter fløj pagajerne gennem luften. Ikke helt uventet gik Henrik Vedel af sted med sejren på 1000m kap-distancen for mænd. Andenpladsen tilfaldt Alex Hoe, men Jacob Juell viste sig dog i absolut top form og pustede de gamle i nakkerne¼ til næste år!?!?
På damernes 500m kap-distance var det ungdomsroeren Janne Meldgaard, som fulgte op på sine fine resultater fra DM, og løb med sejren foran Birgitte K Schmidt.
I tur-klassen var der også kamp til stregen. Ole Vestbirk pustede hårdt, men det var Ralf P. Hansen, der kom først over stregen og blev klubmester. Hos damerne var det Birgitte Jørgensen, Lone S-P's tidligere konkurrent - men nu træningspartner, der fik lov til at puste. Lone blev klubmester igen i år.
Niels Leifer, nybegynder fra mandagsholdet, behøvede ikke at puste så hård. For ingen andre nybegyndere stillede op mod ham. Niels blev hermed klubmester uden sved på panden. Lidt anderledes så det ud for dame-nybegynderne. Louise Friss også fra mandagsholdet fik nemlig lidt konkurrence af Anelise Vendelboe. Det blev dog Louise, der sejrede og blev klubmester 2001.
Nitten løb blev i alt afviklet i løbet af eftermiddagen og aftenen. Ungdomsroerne svedte som aldrig før, for der var rigtig mange deltagere i deres klasser. Frederik Lund, Janne Meldgaard og Mia Meldgaard havde dog en tendens til at vise sig et par gange på præmieskamlen. Deres træning ser ud til at give pote!
Hellerup Kajakklub trodsede det rigtig gode vejr, som Vor Herre havde sikret os, og gennemførte hundevæddeløbs-disciplinen fra stranden. Badegæster og andre molefolk så spændt på, som disciplinen blev afviklet. Mia M. blev dog hverken vinder - eller i nærheden deraf i denne disciplin, da hendes båd smed hende i vandet op mod ni gange i træk. Birgitte S. viste fin teknik og løb af med sejren. Birgitte Jørgensen (overflytter fra i år) kæmpede også en brav kamp, men måtte forbi Tippen, før hun kom i mål på en sidste plads. Det var hermed tydeligt, at denne disciplin ikke udøves i Jylland! Jacob Juells lange arme (skovle) sikrede ham første pladsen for herre.
Det sidste event, hvor musklerne virkelig blev spændte, var den sammensatte K2-mix disciplin. Tidtagere, ungdomsledere og overdommere Sonja Reifling og Nadia Haupt (U-leder, Nova) sammensatte makkere til syv både, som kæmpede om en første plads. Ralf og nybegynder & ungdomsroer Lea Andersen løb med en flot sejr med 2 sekunders forspring til nummer to.
I forlængelse af de festlige begivenheder grillede ca. 70 mennesker i klubben og nød godt af den gratis salatbar, som Christian Samuelsen & Florian Gaida havde stået for (mange tak for hjælpen). Præmieoverrækkelse blev forestået af banedommer og idrætsleder Marc Reifling, som uddelte pokaler, HK T-shirts i mange farver, slik samt sodavand og Tuborgs fineste humle til de mange vindere.
Grundet et savnet flertal af ældre medlemmer, holdt festen ikke så lang tid, men rigtig hyggeligt var det alligevel. I øvrigt en tak til ungdomsroere for deres hjælpende hånd med oprydningen, og tak de nogle ældre U-roere, som dukkede op og sørgede for at køkkenet blev smukt efterladt.

Vi ses til næste år.

Vinteraktiviteter i HK

I Hellerup Kajakklub er der en masse andre aktivitetstilbud end kajakroning. Er vejret dårligt eller er det blevet for mørkt til, at du kan nå en rotur på vandet, hvad så med en rotur på et af vores roergometre, eller hvad med at holde formen ved lige med en svømmetur om mandagen, gymnastik og løbehandicap om tirsdagen og cirkeltræning om onsdagen. Hjernen kan holdes i form med bridge hver tirsdag. Der vil blive afholdt møde onsdag den 26/9 kl. 19 i HK om vinteraktiviteter i HK. Vi kan snakke om vintertræning for kap/motionsroere, løbetræning, løbehandicap, orienteringsløb, Havneræs, ergometerroning, konkurrencer, sociale arrangementer, kurser og træningsplanlægning. Har du forslag til aktiviteter kan du maile dem til Charlotte Ardal på c.ardal@privat.dk

Ergometerroning
Inden du begynder at ro på ergometrene SKAL du have en kort instruktion i hvordan de skal bruges. Denne instruktion kan du få lørdag den 27 oktober kl. 15 i klubben. Her vil du blive instrueret i brugen af ergometrene og få råd til træning.

Løbehandicap
Hver tirsdag kl 18 fra den 25/9 løbes der et ca. 6 km langt løbehandicap. Tilmelding i klubben om tirsdagen. Der efterlyses 2-3 tidtagere som kan afse 1 time (18-19) om tirsdagen.

Orienteringsløb
En søndag hver måned fra oktober til marts. Se opslag i klubben om sted og tilmelding.

Gymnastik
Hold øje med opslag i klubben om tirsdagsgymnastikken. Det foregår i Hal 3.

Cirkeltræning
Hver onsdag kl. 20 sendes pulsen mod max i et kombineret styrke og udholdenhedsprogram. Træningen foregår i Hal 3.

Bridge
Hver tirsdag fra den 25/9 kl. 19 i HK.

Svømning
Hver mandag fra kl 20-45-21.30 er det muliugt at få en svømmetur i Kildeskovshallen.

Udover de ovennævnte muligheder er der følgende muligheder for selvtræning i Hal 3 og glem ikke vi har et glimrende vægttræningslokale, hvor man bare kan møde op når det passer en.

Træningstider i Hal 3
Mandag 17-19 (ungdomsroerne)
Tirsdag 16-17
Onsdag 16-18
Onsdag 20-21 (cirkeltræning)
Lørdag 12-14
Søndag 18-20

Kildeskovshallen, svømning
Mandag 20.45-21.30

Højtryk i HK

Af Lone Schultz

Torsdag den 9 august kom der virkelig højtryk i HK. Danmarks Radio troppede op med det hele og Andrea og så var der elles Højtryk på. Højtryk har været sommerens formiddagsudsendelse i DR. En af de gennemgående ting har været at Andrea blev udfordret til et eller andet. Denne torsdag skulle udfordringen foregå i HK og Hellerup Havn. Hvad kan en sådan udfordring være. Det første man som kajakroer bliver spurgt om når man siger man ror kajak er, om man kan lave en grønlændervending, så det var udfordringen.
Et par dage forinden havde DR mailet til bestyrelsen, om vi havde en der kunne instruere Andrea i grønlændervendingen. Selvfølgelig havde vi det. Hvem andre end Valdemar Vedel ville kunne klare en sådan opgave. Valdemar blev spurgt, og han sagde ja. Hvilken udfordring der var størst - at lære Andrea at udføre grønlændervendingen, eller at lave grønlændervendingen, ved jeg ikke, men begge gik i gang med udfordringen.
Først skulle der instrueres på land og alle radiolyttere, forfatteren af denne artikel inklusive, kunne høre hvordan man skulle lægge pagajen på den rigtige måde og svinge den den rigtige vej osv. Det lød noget indviklet. Så skulle der prøves i vand. De første forsøg endte med den nok så kendte "færing" (en halv grønlænder). Thomas stod på land og rapporterede direkte, hvad der skete. Så havde Andrea fundet ud af, hvordan hun kunne blive i kajakken og så lykkedes det i tredje forsøg med lidt hjælp fra Valdemar. Sidste forsøg lykkedes helt uden hjælp, så Andres havde klaret udfordringen. Det må man sige, at Valdemar også havde gjort. Det er ikke hver dag man skal lære en der aldrig har roet kajak at lave en grønlændervending. Andrea er nok en af de eneste i landet, der kan prale af at kunne lave en grønlændervending uden at kunne ro i kajak.