FAQ: (Ofte stillede spørgsmål) - Denne liste er lavet som supplement til vores love, og besvarer nogle af de daglige spørgsmål.

Vi opfordrer dog kraftigt til at man starter med at læse vores love først, hvis dette ikke allerede er gjort. Alle klubbens love og regler er samlet her.

Du er også altid velkommen til at skrive et spørgsmål til os, her under kontakt.

 

Medlemskab:

Hvordan bliver jeg medlem?

Du skal udfylde den online ansøgning på Hellerup Kajakklubs forside (se mere information om undervisning her Nyt medlem?). Hvis du allerede er frigivet tur- eller kapkajakroer fra en anden klub under Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF), skal du benytte samme ansøgning og huske at oplyse dit IPP-licensnummer.

Hvordan melder jeg mig ud?

Du melder dig ud ved at vælge Udmeldelse i menuen under dit navn, når du er logget ind på hjemmesiden. Kontingentet gælder for et kalenderår (1. januar – 31. december). Vil du undgå at betale for den efterfølgende sæson, skal du melde dig ud senest den 19. januar. Der ydes ikke forholdsmæssig tilbagebetaling ved udmeldelse midt i en sæson. Nøglen til klubben er din ejendom.

Kan jeg blive medlem som frigivet havkajakroer?

Hellerup Kajakklub er primært en turkajakklub. Som frigivet havkajakroer (IPP 2) kan du godt blive medlem, men du skal gennemføre klubbens turkajakkursus og bestå de tilhørende prøver: 600 meter svømning i åbent havvand, entring samt makkerhjælp. Dette kræves for at sikre, at du kan færdes sikkert i klubbens materiel. Du skal ansøge via den online ansøgning for nybegyndere og oplyse dit EPP-licensnummer, så vi kan registrere dine nye færdigheder, når du har bestået turkajakkurset.

Jeg er frigivet roer fra en anden kajakklub. Må jeg prøve jeres farvand?

Ja, alle roere i et DKF-forbund er velkomne. Du skal aftale dit besøg med bestyrelsen på forhånd, hvor du også kan aftale lån af nøgle under besøget.

Hvad koster et medlemskab?

Du kan finde en samlet oversigt over kontingenter og køb af nøgler under afsnittet Kontingent og nøgler.

 

Klubben:

Kan jeg låne klubbens lokaler til privat brug?

Udlån sker kun undtagelsesvis. Medlemmer, der har været i klubben i mere end 5 år og har ydet en aktiv indsats, kan ansøge bestyrelsen om lov til at låne lokalerne. Der udlånes kun til medlemmets egne fejringer (ikke til familie eller venner). Lokalerne udlånes maksimalt én gang om måneden i vintersæsonen (november til og med marts). Prisen er 1.000 kr (+3000 kr i depositum) og klubben skal afleveres rengjort og i pæn stand senest kl. 12.00 dagen efter. Se lejekontrakten for yderligere detaljer.

Må jeg ryge eller medbringe hund i klubben?

Nej, der er rygeforbud på alle klubbens indendørsarealer, og hunde må ikke medbringes indenfor. Se klubbens ordensregler.

Kan jeg købe drikkevarer i klubben?

Ja, man kan købe øl og sodavand fra køleskabet. Der kan betales med kontanter eller via MobilePay til nr. 11341.

Hvordan får jeg udleveret eller repareret min nøgle?

Du skal kontakte klubbens nøgleansvarlige. Læs mere under afsnittet Kontingent og nøgler.

 

Kajakker:

Hvilke af klubbens kajakker må jeg benytte?

Generelt må du benytte alle klubbens kajakker og kajaktyper, så længe du behersker dem under de givne vejrforhold. Nogle kajakker kan dog være reserveret i sæsonen til følgende formål:

  • Stævner/klubturer (weekender): Reservationsliste hænger ved ro-kortcomputeren.
  • Handicapløb (tirsdage kl. 18.00–19.00): Reservationsliste hænger ved ro-kortcomputeren.
  • Ungdoms- og begynderinstruktion: Se oversigt under fanebladet Reservation af kajakker.

Kan jeg låne en klubkajak med på ferie?

Hvis kajakken afleveres samme dag og ikke skal bruges til fast undervisning, må du gerne medtage den uden forudgående aftale. Ønsker du at låne en klubkajak i mere end ét døgn, skal du ansøge om tilladelse hos materielforvalteren eller idrætslederen. Reservationen er først gyldig, når tilladelsen foreligger. Flerdagslån gives kun til deciderede kajakferier – korte ture fra et sommerhus betragtes ikke som kajakferie.

Kan jeg få en fast plads til min egen kajak i klubben?

Aktive medlemmer, der har roet mere end 800 km fra klubben i den foregående sæson, kan ansøge om en privat kajakplads. Ansøgningen sendes til materieludvalget senest den 1. marts. Som nyt medlem kan du ikke få en privat plads med det samme, da du først skal dokumentere dit behov gennem din ro-aktivitet. Materieludvalget fordeler pladserne i marts ud fra ansøgninger, ledige pladser samt aktivitetsniveau. Bestyrelsen eller materieludvalget kan i særlige tilfælde give dispensation.

Hvilke regler gælder for private kajakker i klubben?

Har du en privat kajak i klubben, skal du primært benytte denne (mindst 51 % af din samlede roede distance fra klubben). Du kan fortsat låne klubkajakker, men du vil blive nedprioriteret i forhold til medlemmer uden egen kajak. Opbevaring af private kajakker sker på eget ansvar.

Kan jeg miste min private kajakplads?

Ja. Hvis din kajak ikke er sødygtig, eller hvis du ror under 300 km om året fra klubben, kan pladsen blive overdraget til et mere aktivt medlem. Alle kajakpladser tilhører klubben og kan inddrages ved ændrede retningslinjer.

 

Roning:

Hvor må jeg ro?

Som begynder eller gæst må du kun ro inden for Begynderområdet (mellem HK og Den Grønne Badeanstalt ved Charlottenlund), medmindre du følges med en af klubbens godkendte instruktører eller et bestyrelsesmedlem. Som frigivet roer er der ingen geografiske begrænsninger, så længe du udviser sund fornuft og overholder klubbens ro-reglement. For gæster fra andre DKF-klubber gælder de samme regler som for frigivede roere.

Hvornår må jeg ro?

Du må ro på alle tider af døgnet, hele året – så længe det foregår forsvarligt og i overensstemmelse med ro-reglementet. Husk godkendt hvid, vandtæt lygte efter mørkets frembrud.

 

Instruktion:

Hvilket hold skal jeg vælge?

Vælg det hold, der passer bedst til din kalender. Det er vigtigt, at du kan deltage stort set hver gang, da undervisningen er tilrettelagt progressivt.

Kan jeg få pengene tilbage, hvis jeg fortryder?

Kontingentet er som udgangspunkt bindende for hele sæsonen. For helt nye medlemmer gælder dog den undtagelse, at de 3 første gange på vandet betragtes som prøve ture og i den periode vil du kunne fortryder og får dit hold- og kontingent refunderet.

 

Gæster:

Må jeg tage venner eller gæster med ud at ro?

Ja, men du må ikke tage flere gæster med, end du sikkert kan håndtere. Du har det fulde ansvar for gæsternes sikkerhed og materiellets tilstand. Reglerne for gæster i ro-reglementets skal altid overholdes.

Hvor mange gange må den samme gæst medbringes?

En gæst må medbringes højst 3 gange i alt (ikke 3 gange pr. år). Gæstens fulde navn skal altid registreres i ro-kortsystemet (se ro-reglementet). Denne begrænsning gælder ikke frigivede roere fra andre DKF-klubber.

Kan jeg tage min arbejdsplads/afdeling med ud at ro?

Som udgangspunkt nej. Klubben tilbyder dog firmaarrangementer mod betaling (5.000 kr. pr. dag), forudsat at der er tilstrækkeligt med instruktører til rådighed. Holdstørrelsen er maksimalt 15 personer.

Arrangerer klubben polterabends?

Nej. Vi henviser i stedet til vores tilbud om instruktion mod betaling (se ovenfor).

Personoplysninger og GDPR:

Hvilke oplysninger gemmer klubben om mig?

Du kan læse mere om behandlingen af personoplysninger under klubbens vedtægter og regler under afsnittet om persondataforordningen (GDPR). Du opfordres til at uploade et portrætfoto af dig selv på din profil. Billedet benyttes til identifikation på hjemmesiden og i ro-kortsystemet af hensyn til sikkerheden.

Hvordan ser jeg de oplysninger, klubben har registreret om mig?

Når du er logget ind, kan du klikke på dit navn øverst til højre og vælge Ændre indstillinger. Her kan du se og redigere dine oplysninger. Feltdata markeret med sort kan du selv ændre, mens felter markeret med gråt styres af forbundet eller klubbens instruktører. Visse interne oplysninger er kun tilgængelige for bestyrelsen og kassereren.

Hvordan opdaterer jeg min adresse eller e-mailadresse?

Du har pligt til løbende at holde dine kontaktoplysninger opdaterede på hjemmesiden. Log ind, gå til Ændre indstillinger under dit navn, og opdater oplysningerne.

Hvordan afmelder jeg nyhedsbreve og blade fra Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF)?

Du skal logge ind på DKF’s medlemssystem (ipaddle) og tilrette dine præferencer for modtagelse af fysiske blade og e-mails.

 

Økonomi:

Hvordan får jeg refunderet udlæg foretaget for klubben?

Du skal udfylde en refusionsblanket (findes på hjemmesiden som .doc og pdf). Blanketten skal underskrives af den relevante udvalgsformand og sendes til kassereren på kasserer@hellerup-kajakklub.dk.

Hvordan betaler jeg en regning fra klubben?

Du kan enten benytte betalingslinket i den modtagne e-mail eller logge ind på hjemmesiden, klikke på dit navn øverst til højre og vælge $ Mine regninger. Her finder du en oversigt over dine opkrævninger. Betaling kan ske på to måder:

  1. Betalingskort: Vælg kortbetaling for at blive omstillet til DIBS' sikre betalingsside. Efter gennemført betaling modtager du en kvittering pr. e-mail, og fakturaen markeres straks som betalt.
  2. Bankoverførsel: Husk at angive det præcise fakturanummer på overførslen. Uden fakturanummer kan indbetalingen ikke matcher automatisk, og der kan gå op til en måned, før betalingen registreres i systemet.

Skal jeg godkende fakturaer, hvis mit kort er tilknyttet DIBS?

Ja. Selvom dit kort er registreret, må klubben ikke trække beløbet uden din godkendelse. Du skal åbne opkrævningen og godkende betalingen. Hvis du har valgt automatisk trækning, trækkes beløbet 14 dage efter fakturaens udstedelse. Kontrollér derfor altid fakturaen ved modtagelse.

Hvorfor modtager familien den samme regning flere gange?

Hvis et medlem er under 18 år, sendes fakturaen til både medlemmet og forældrene. Regningen skal naturligvis kun betales én gang. Ved forsøg på dobbeltbetaling med betalingskort vil systemet give besked om, at fakturaen allerede er indfriet.

Hvad sker der ved manglende betaling?

Betalingsfristen for kontingent og nøgler er normalt 14 dage. Ved overskredet frist vil du blive påmindet om betalingen ved login på hjemmesiden. Manglende betaling medfører i første omgang spærring af din adgang til hjemmesiden og ro-kortsystemet. Ved fortsat manglende betaling deaktiveres nøgleadgangen, og medlemskabet ophæves. Genoptagelse af medlemskabet kræver betaling af det skyldige beløb samt et nyt indmeldelsesgebyr.

Kan jeg gemme mit betalingskort til fremtidige betalinger?

Ja. Du kan gemme dine kortoplysninger sikkert hos DIBS under Mit betalingskort i brugermenuen. Klubben opbevarer ikke dine kortoplysninger; vi modtager kun kortets udløbsdato og de sidste fire cifre fra DIBS. Du kan til enhver tid slette eller opdatere kortet under samme menu.

Jeg er ikke medlem, men har modtaget en faktura. Hvad gør jeg?

Kontakt os venligst på kontingent@hellerup-kajakklub.dk, så vi kan rette fejlen og slette din e-mailadresse fra systemet.

 

Klubbens hjemmeside:

Sikkerhed vedrørende dine brugeroplysninger

Det anbefales at ændre standardadgangskoden ved første login. Ved uautoriseret adgang til din profil kan andre i værste fald tilmelde dig arrangementer eller ændre dine oplysninger. Husk altid at logge af hjemmesiden efter brug – især ved anvendelse af offentlige eller delte computere (f.eks. ro-kortcomputeren i klubben).

Glemt brugernavn eller adgangskode

Tryk på Glemt login på loginsiden, indtast din e-mailadresse, og følg instruktionerne i modtagne e-mail.

  • Standard-login: Brugernavn er dit medlemsnummer (fremgår af din faktura), og adgangskoden er de første seks cifre i dit CPR-nummer (DDMMÅÅ).
  • Hvis du ikke modtager en e-mail: Du har sandsynligvis skiftet e-mailadresse uden at opdatere den i systemet. Prøv din tidligere e-mailadresse eller kontakt IT-udvalget med oplysning om dit fulde navn og medlemsnummer.